Vinnie Who har de fedeste dansemoves og de klareste blå øjne. Det var også her jeg blev prikket på skulderen af en veninde jeg stod i pitten med og kunne se omkring 200 røde balloner med x´er på, jeg tidligere havde siddet sammen med et par andre og pustet op, svæve op og afsted ud i den lyse aften. Jeg blev enormt rørt og glad.
The Lumineers er chill, men teltet fyldt og vi nåede kun lige at høre 10 sek af en af deres gode, kendte sange.
Slipknot var igang da vi var på vej til C2C og tre af mine veninder blev så betaget, at de måtte stoppe og se dem istedet. For mig er det dog mere uhyggeligt og musikken siger mig ingenting - hvor og hvad er grænsen for musik og øhh (kliché) larm? Men jeg er 100 på, at hvis man kan lide den musik, må det uden tvivl have været den vildeste oplevelse.
C2C var under et telt med enorm varme, hvor folk kom svedende ud derfra og teltet i slutningen begyndte at 'regne'.
Marie Key gav sit publikum meget, hun fik mig til både at grine over hendes spøjse sangtekster og kommentarer indimellem sangene (fx den her sang hvor hun siger den er sørgelig og man skal forberede sig: det var den ikke ligefrem) og græde (denne rører noget i mig) og den lille beskrivelse af sangene inden gjorde det at være til live-koncert særligt. Det, at hun indrømmer hun vil være ligesom Burhan G og hiver Nik og Jay med ind på scenen er respekt herfra!
Of Monsters And Men stod jeg en person fra forrest og så ellers lige midt på. De kom frem til scenekanten og forsangeren hoppede ned til publikum - helt klart for mig den bedste koncert! :D
Rihanna formåede ikke rigtig at få mig med og mit største spørgsmål var: 'Skal du ikke synge selv?' Hendes ord var rigtige nok, bortset fa man ikke rigtig tror dem og det bliver derfor hurtigt så upersonlige med sådan nogle store kunstere istedet fa dem hvor man virkelig kan se de er taknemmelige. Hendes performance gik ud på at 'shake some ass' i den dragt hun havde på. Oven i det var hun en halv time forsinket.
Volbeat havde dog en nice kommentar, som lød noget i stil med: "Ja nu blev vi jo også forsinket en halv time, men nu er vi her, fordi vi ikke skulle nå at indspille noget inden - er i klar til at høre noget live-musik?"
The National var intet mindre end helt, helt væk. Forsangeren krammede mikrofonen og stativet, væltede rundt på scenen, drak fra vinflasker han smed. Koncerten sluttede helt brat, bar sådan. Uden man opfattede noget, uden nogen gå-ud-klapsalve eller noget. Kort sagt virkelig, virkelig mærkeligt! Dog var det lidt til tilskuernes fordel da forsangeren tog, til lydmændenes skræk, mikrofon med ledning ud blandt publikum, i publikum og på publikum. det var ret vildt må jeg indrømme og hans sang var faktisk stadig helt fin.
When Saints Go Machine blev min sidste koncert i år. Lørdag kl 02.30 mødte synet mig af en langhåret gut, jeg først et langt øjeblik mistænkte for at være kvinde. De havde det vildeste lysshow, god lyd, rungende bas og hitsene blev leveret, men mellemspillene en smule lange.
Hvem så du? Eller hvem ville du helst have set hvis du kunne?
LML
Johanne Skærbæk
