Roskildøøøøøh

Så er den bedste og uden tvivl billigste stol fra Harald Nyborg købt. I morgen tager jeg den og en hel masse andre ting med til Roskilde '12. Mit 2. år, men denne gang ligger jeg i P og med sådan cirka 18 mennesker mere end sidste år.  Jeg glæder mig helt vildt til at opleve stemningen igen og det liver jo bare for vildt! Jeg fandt ud af hvor jeg skulle sove, trods nødstilfælde og nu sover jeg hos nogle vildt dejlige tøser. En af dem skal jeg også arbejde sammen med. Vi skal sammen med glade Thor promovere skolen på en vildt nice måde. Vi skal sprede god stemning og dele 3000 armbånd ud! Vi laver nogle vildt fede events hver dag og af det får jeg min roskilde-billet og det er mere end nok, for det bliver noget af det hyggeligste  ^.^ Se mere her og deltag dog! Der er fyldt med gratis ting og du kan købe forskellige ting der støtter gode formål, samt deltage i de super fede events! Der er absolut ingen grund til ikke at komme: http://www.facebook.com/events/340755529328492/
Og selvom Faxehus også giver et gratis måltid, har jeg købt langtidsholdbare ting og kan nu nyde 8 vegetariske dage på en ellers ret så sund kost, med som så bliver suppleret op med utrolige mængder juice, sodavand og spiritus. På Roskilde bliver camping og fest kombineret på den fedeste måde.
Det eneste jeg mangler nu er den lille detalje at pakke. Men mon ikke jeg når den inden kl 18 i morgen, hvor min mor kører mig op med alle mine ting og en trillebør.
Så fra i morgen skal jeg tilbringe en hel uge i selskab med 20 fra det bedste sted i verden! Selvfølgelig håber jeg også på at møde familie og venner og andre nye dejlige mennesker og det ved jeg at Roskilde er fyldt med. For det er bare sådan på Roskilde at stort set alle får ja-hatten på og det resultere i en helt fantastisk stemning og en masse kærlighed :D
Der er ikke så meget andet end at se vad det byder på og så nyde det! :D

Skal du på Roskilde?

LML
Johanne Skærbæk

En lang smøre af sukkersøde følelser

Som jeg sidder med mit efterskolebevis i bilen og kigger på det flotte billede af Faxehus fra havet, ryger de glade minder og tanker gennem hovedet på mig. Hvad jeg ikke har oplevet på den skole på ét år... Det virker som evigheder siden jeg stoppede på Sct. Nicolai skole og begyndte på Faxehus. Og så alligevel. Da jeg sad i går på mit og Frejas helt tomme værelse, virkede det som om det var allerførste dag. Den allerførste hvor vi sad på det nye tomme, hvide værelse og kiggede rundt med tanken om at skulle bo her det næste år. Hvad der ikke er sket siden da.
Og at man så nu skal skilles med dem, man  har brugt et år på at komme så tæt på. Ja og jeg ved vi skal ud på helt nye steder og møde nye, nice mennesker, men jeg tror aldrig man kommer så tæt på nogen igen. Aldrig kommer man til at kunne ligge afslappet i to små seng; på tværs af køn, uden det nødvendigvis betyder andet end kærlighed og tryghed mellem venner og på tværs af baggrund og faglig kunnen, for her er det mennesket der betyder noget. Man får aldrig chancen for at snakke hver aften eller kunne gå til timer i nattøj. 
Det er skørt at sidde her på Ølbyvej 34 og vide at man aldrig skal tilbage til Faxehus og værelse 202 som beboer. Alle de mennesker man har levet op ad døgnet rundt er nu indtil flere timer væk og ja nogle er endda på Grønland, hvor de før var over på den anden side af gangen! 
Jeg sidder her på Ølbyvej 34 og ind imellem den muntre snak i min familie, som er inviteret forbi på vegne af min dimission, slår nogle tanker og sandheder igennem. De går lige i tårekanalerne. For det, at selvom maden måske er en smule bedre herhjemme, så er det alligevel trist at man aldrig skal opleve et vegetarisk, masseproduceret måltid ved et bord, med 12 jævnaldrende i en sal med 70 andre i hvert deres humør igen, men derimod med sine forældre og et stykke mørt oksekød. Det, at man ikke skal tilbage til sit 2. hjem efter weekenden, men blive her. 
Og jeg kan sidde og kigge på min bagage, som skal pakkes ud på mit værelse som i modsætning til 202 har et stort skab, en halvandensmandseng, ingen tagen frem og tilbage, eget bad, ingen der synes jeg roder og ingen deling om pladsen, men stadig tænke at jeg hellere vil have mine ting i et lille skab og i poser på gulvet, at jeg hellere vil dele en lille seng med 3 andre og at jeg hellere vil have fællestandbørsting sammen med en pige med langt, krøllet hår, mens vi danser rundt om hinanden på for lidt plads, fordi der ligger sutskoene fra naboen og håndklædet der tørrer. 
(Kom ikke og sig at ungdommen er materialistisk ;) )
For da vi har sunget den sidste sang; Lille du, rejser vi os op i solskinnet og råber fælleskrammer. Jeg kan mærke flere og flere mennesker og hænder omkring mig, høre forskellige ord forskellige steder fra og jeg kan se kære Josefine der græder. Da den store klump af sammenhold er brudt op, står man og skal sige farvel til hver enkelt. Flere skal man se meget snart, allerede et par dage efter og med tanken om det siger jeg farvel med et smil på læben. Men da så vi kommer til Morten, en sød dreng, der altid kan få mig til at smile, rammer tanken om at jeg måske aldrig skal se den dejlige dreng sådan rigtig igen. Jeg bryder i gråd og joiner derved mange af de mennesker omkring mig.
 Stille og roligt får man krammet og ord er der ikke stort overskud af. Jeg får sagt farvel til lærere og får derfra en lille kommentar om jeg skal passe på mig selv og have det godt og fra pedellerne får jeg lige en kæk kommentar og et bredt smil med på vejen. 
Jeg krammer Elton for anden gang og vi kigger hinanden i vores tårevædede øjne og med en intern joke og et smil siger vi det er noget pjat for vi skal ses på tirsdag.  Jeg møder min roomie og jeg ender nok med at kramme hende farvel 7 gange. Trods jeg også skal se hende på tirsdag, så kan man ikke undgå, som man står der med ansigtet med i hendes krøller, at tænke på vi ikke kommer til at bo sammen og sove i dobbeltseng sammen hver dag og at vi ikke kommer til at følge hinanden i tykt og tyndt. Det kommer vi ikke til at kunne igen og når man tænker på hvad vi har gjort for hinanden og at vi to har gået hele og med det mener jeg HELE vejen sammen, er en blanding af hjerteskærende og utroligt fantastisk. Og da jeg igen bryder sammen og siger jeg ikke kan sige farvel til Morten, tager hun   mig i hånden med hen og jeg giver ham endnu et kram, mens jeg græder ned i hans skjorte.
Et af de sidste kram er et fælleskram med Josefine og Freja. Vi står med ansigtet begravet i hinandens skuldre og trækker vejret i ryk og ind imellem den snøftene får Josefine ud, at vi er som hendes roomies og i et hulk udstøder jeg halvt grinene, halvt grædende "ti stille" og vi græder, ja nærmest hulker på ny.
Det allersidste kram er selvfølgelig til Freja og da vi begge har nogenlunde styr på os selv, går vi ud til vores familier og som jeg går over en bænk og er ved at gå over til min mor, græder jeg igen. Så meget for et forsøg på at begrænse det. Jeg må græde lidt endnu en gang, denne gang ned i mors trygge favn og som vi går over gårdspladsen og ud til bilen, er alt hvad jeg har lyst til er at vende om og løbe tilbage. Jeg har bare ikke lyst til at forlade det sted og jeg er slet ikke færdig eller klar til at sige farvel til Faxehus. For hjem er hvor dit hjerte er. Og dét var der tilbage foran spisesalen, på stenene, med udsigt til havet og i favnen på de allerbedste.
For det er de. Alle dem fra FHE 11/12. Alle dem der i dag fik mig til at føle alt det. Selvom jeg ikke har nogen tragisk eller speciel historie at fortælle, så har jeg alligevel haft et år udover det sædvanlige, hvor jeg har mødt folk med hver deres historie, som alle har bidraget til min lille historie. Uden jer ville FHE 11/12 ikke have været FHE 11/12. Derfor holder jeg ufattelig meget af hver og en af jer.

Vi er nogle smukke unge mennesker og hvad vi har oplevet, det kan kun vi selv forstå ;)http://www.youtube.com/watch?v=KPkWVUILGHs

LML
Johanne Skærbæk

Det var en fantastisk galla! Lige fra vi begyndte på 202 med at gøre os klar og helt til kl 1, hvor vi lå i vores senge. Taler blev holdt og livshistorier fortalt, der var gråd og der var latter og en stor mængde kærlighed i luften! Vi spiste tre-retters måltid og vi sad til bords til kl. 9 pga. taler og nomineringer. Og aldrig har der været så mange der har været med på en skål. Og da bordene så blev ryddet væk, finder man ud af hvor tryg men er og hvor godt man har det med hinanden og vi fik bevist at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol. Der blev danset og hygget og da DJ´erne gik hjem kl halv 1 efter at have spillet ud med kærlighed til folket, var der stadig folk på gulvet og liv i hele det gamle badehotel. Jeg får den sidste dejlige dans på mit værelse og vi ender aftenen med at ligge sammen i de famøse senge på 202 og inden folk går ud på hver deres værelse ryger der lige en masse søde ord med på vejen.
Mig og Freja vågner i dag til en regnfuld dag og med en noget mærkelig fornemmelse i maven. Jeg kigger mig i spejlet og ser de lidt mishandlede øjne efter makeup´en fra i går og da man kommer ned er til synet af nogle der var så flotte i går til en helt afslappet flok Faxehus´ere. Man sidder med en bolle med nutella, sit sædvenlige dejlige glas mælk og tanken om at dagen idag, skal der ryddes op. Helt op. Alt skal ned og væk og ud og i aften skal vi sove i shelter, sidde ved bålet og have vores blå bøger.
Så nu sidder jeg i min seng, der er fyldt med poser og tasker og skriver med tanker om året og med kærlighed til skolen. Jeg tænker på i morgen; dimissionsdagen , hvor vi tager med vores familier hjem og der skal uddeles krammere, der skal grædes, men også smiles og mange får man set igen i sommerferien.
Nu skal jeg blive færdig med at gøre klar til alle de nye elever, så de kan overtage mit værelse og gøre det til deres helt specielle år, for det har jeg ihvertfald gjort :)

Love my life
Johanne Skærbæk, 202, Faxehus Efterskole

Galla dag

Så er vi kommet til galla-dag. Dagen hvor der kun er 2 dage tilbage.
Skolens fodboldhold spiller i dag mod Lærerene - en fast tradition. Glæder mig til at høre resultatet :D
Freja er i bad og bagefter vil vi ligge os ud på terrasse i det gode vejr (Den vildt god at ligge på, da der ikke kommer særlig meget vind ind).
Jeg ved ikke helt præcis hvad der skal ske i aften, men det bliver ihvertfald noget med nogle taler,  nogle virkelig flotte kjoler og 3-retters. Det bliver nice at se alle - selv friluftstyperne - i skjorte og tyl! ;)
I morgen skal alt ryddes sammen. Men den tid den sorg! Det skal jeg nok fortælle om i morgen :)
Ja så vi nærmer os afslutningen og mens nogle snakker om hvor trist det bliver og sådan, har jeg valgt at lade være med at tage helt stilling til det eller ihvertfald ikke tænke så meget på det. Det må komme når det kommer.

LML
Johanne Skærbæk

Lettelsens suk!

Done! Sidste, aller, aller, aller sidste prøve overstået! Og meget, meget veloverstået. Det eneste jeg faktisk mangler resultatet af nu er min dansk skriftlig. Vi har fået resten af de skriftlige, selvom det jo egentlig først officielt er til dimmisionen, når vi får overrakt vores afgangsbevis. Men ellers må jeg indrømme det er gået yderst godt, bortset fra matematik, hvor det bare failede helt, det var sgu lidt surt og tysk mundtlig kunne have gået bedre, hvis jeg nu bare havde husket det jeg havde øvet mig på. men til gengæld er mine andre karakterer en enormt dejlig trøst, det gik nemlig over forventning <3 Så jeg er rigtig tilfreds!
Og indtil nu har man også bare ventet på det hele var ovre. De mundtlige har været enormt svære at tage sig sammen til at forberede sig på og man magtede det bare ikke. Men hvem synes egentlig også det er fedt at skulle præstere foran to lærere i 20 min? Det tror jeg aldrig man synes bliver det sygeste shit ;) Men det er jo en super god øvelse, selvom det nu ikke ændrer på at det er med en kæmpe lettelse at man er færdig nu. Ikke mere dårlig samvittighed over ikke at have lavet noget endnu, ikke mere nervøsitet og præstations angst! Nu er der kun ultimativ hygge og gode tider tilbage! I morgen tager vi til Bornholm til folkemødet kl 8 og ihhh altså det bliver så hyggeligt! 11 mennesker fra 2. sal i en tippi med soveposer og 6 timer i en bus med vores ultimative hippie-lærer Lars.

Har I fået ferie, er jeres prøver veloverstået og har I overhovedet haft nogle prøver?
LML
Johanne Skærbæk

Næsten færdig...!

Wauw! Nu nærmer afslutningen sig godt nok. For et år siden, var der oceaner af tid og nu føles det virkelig som utroligt mange år siden vi startede. Det er sgu trist, men samtidig tror jeg snart vi har fået det ud af året, som der kunne komme ud af det. Det bliver fedt at skulle lære nogle nye mennesker at kende. For mit vedkommende kommer jeg ud et sted, hvor jeg ved, at jeg er i ihvertfald 3 år endnu, hvor det her på skolen har været meget frem og tilbage og man skulle ikke rigtig flytte helt ind og så alligevel... Nu får man ét sted tøjet, oplader osv. er.
Jeg tror tilgengæld jeg får et stort problem med at kunne komme op, det bliver et mareridt uden Freja til at kunn sige: "Johanne du skal altså op nu". Jeg får sikkert ikke tid il morgenmad, jeg skal ikke bo op g ned af en masse skønne mennesker, men derimod mine forældre... og alle de kreative fag og aktiviteter, ikke mindst liniefag og fokuset på hvordan den individuelle har det, samt personlig udvikling er væk og byttet ud med seriøs skolegang fra 8 til 4... Lidt skræmmende egentlig....
Nu vil jeg bare gerne have prøverne overstået og så nyde den kommende tur  til folkemødet på Bornholm med en del fra 2. sal og vores alle sammen hyggelige hippe-viceforstander Lars. Derefter er der galla og en tur i Bon-bon Land og der skulle jeg da også tage meget fejl, hvis ikke det bliver nice. Så kommer der selvfølgelig de sidste skriftlige karakterer og at vi skal rydde alt op. Det bliver sgu hårdt. Men den tid, den sorg! For Freja kalder: Vi skal ud!

Skal I nogle syge ting i sommerferien?

LML
Johanne Skærbæk

Prøver

Jeg har lige været oppe til matematik for ikke så lang tid siden. Jeg synes godt nok de var lidt strenge, men fuck nu det der er kun én eksamen tilbage og engelsk gik herre godt til gengæld. Det er kun dansk der er tilbage og jeg åbnede egentlig computeren for faktisk at lave noget, men så sker det her; man kigger lidt på sin opgave, men altså så er der nu altså lige noget andet der er nemmere at gå i gang med. Det er ret svært at få lavet noget når man er hernede. Men det er måske heller ikke skole der er allermest i fokus når man er på efterskole. Og for mig er det sgu i orden, når jeg går i 10. klasse og jeg ved at jeg har forbedret mig helt klart på nogle områder, men samtidig undværet en del timer og taget lidt let på det, at det så går som det går til prøverne.
Jeg håber det går godt med jeres prøver og husk at det kun er resultatet af en enkelt præstation hvor der kan ske en masse uheldige ting og derfor måske slet ikke viser hvad du faktisk kan...
Nå, Dansk! Hvor kom vi til? Noget med noget analyse. Suk...
LML
Johanne Skærbæk

Faxehus post #5 (Lærere)

Lærere
Hvilke lærere?
Alle vores lærere ser man strt ikke som lærere, fordi man møder, ser og snakker næsten mere med dem uden for timerne.  Det gør en kæmpe forskel at man kender dem som andet end lærere, for de måske ikke alle sammen den lærer man synes man lærer allermest af, men til gengæld ved man de er de bedste til at sige godnat eller noget lignende.
Jeg ved ikke hvad man skal kalde dem, men dejlige er de ihvertfald alle sammen - også pedeller og køkkendamer med. De er her fordi de elsker det og alt hvad de gør er i bedste mening for os, skolen og de kommende elever.  De er helt specielle hver og en og har hver deres særpræg og man kender dem alle sammen.

Har I selv været uheldige med nogle af jeres lærere? Det var jeg ihvertfald i folkeskolen

LML
Johanne Skærbæk

The way to peace

Håber I kan læse hvad der står! Det er en samling af de bedste fred-citater efter mit hoved og eg har samlet dem og nu hænger de på min væg derhjemme :D

LML
Johanne Skærbæk