torsdag den 30. maj 2013

Den danske sommer kom 2 dage før juni

Årh jeg havde helt glemt hvor meget jeg savner en dansk sommeaften. Normalt er jeg sådan lidt med vinter, at det er nu fint nok. Men DET ER JO HELT FANTASTISK! Vejret har været helt sindssygt i dag og de sidste par dage jo. Heldigvis havde skulle jeg først på arbejde kl 16 og havde derfor rig mulighed for at nyde det.
Jeg var endda beordret til at stå tidligere op for at aflevere en bog på gymnasiet(den allersidste) og også så jeg kan sove ordentlig tid i aften og komme op i morgen til en vagt kl 7.45.
At jeg så nåede at udsætte mit vækkeur ikke mindre end 8 gange er så noget andet, det var stadig tidligere end jeg normalt ville have været oppe. Så det siger en del om min sædvanlige soverytme...
Jeg fik afleveret bogen til de søde kontordamer, som lige var ude at nyde solen og smuttede bagefter op i byen efter ansigtssolcreme. Jeg gik også lige i Vero Moda og fandt som altid lidt dejligt - 3 par øreringe og en top med print og så en sweater i en anden butik. Det er rart at have så mange penge pludselig, selvom jeg dog ikke bruger helt vildt mange af dem. Tror jeg vil få mere glæde af dem senere
Jeg lagde mig direkte ud i solen da jeg kom hjem og efter jeg lærte sidste gang, at solcreme er en god idé, fik kroppen lige en omgang med faktor 30.
Der var dog to områder jeg fik gået over og ikke tænkte på - mine baller og min nakke. De er helt røde og varme nu. Øv øv. Men på en anden måde gør det ikke så meget, så længe jeg ikke får hudkræft! :D
Det er lidt trist. I morgen er den sidste dag for en af ungarbejderne som arbejdede om morgenen. Han var bare rar at være på arbejde med, man kunne lave lidt sjov og snakke med ham i de få sekunder, hvor man møder hinanden og det gjorde det hele hyggeligere og bedre at være på arbejde. Til gengæld havde han lavet en virkelig god kage til i dag. Det vejer det lidt op må man jo sige.

Har i sommerkådheden prøvet lidt forskelligt 'luftigt' tøj.



En ven var så sød at lave en lille version af dette billede 



Har du mulighed for at nyde solen?

LML
Johanne Skærbæk

mandag den 27. maj 2013

Op på hesten igen

I sommers stoppede jeg med at ride og nu for første gang siden da, har jeg været på hesteryg igen!
Det var på min højtelskede rideskole, hvor jeg i sin tid startede med at ride. Jeg har i lang tid, gerne villet ride igen, men der har ikke rigtig været plads på holdet med mine forældre og sådan. I dag manglede de så en til at øve kvadrille med. Kvadrille er hvor man er 2 eller flere sammen og rider så vidt muligt spejlet af hinanden, ved siden af hinanden eller på række nogen øvelser.
De er fire, der skal fremvise et lille program til et arrangement på rideskolen og da to fra holdet, hvoraf den ene er med, ikke kunne komme i dag, manglede der til min glæde en og der var derfor også en hest i overskud.
Jeg mødte 'Pernille' og hun var sød! Det føles som i går jeg red sidste gang. Alt sidder bare i kroppen endnu. Rutinen i det hele og følelsen af de forskellige ting kommer bare naturligt. I kvadrillen var jeg endda den, der ikke havde problemer. Selvom det hele sidder i kroppen endnu, var min krop dog ikke helt vant til det. Mine hænder bærer præg af to vabler  hvoraf den ene sprang sig selv med det samme og mine ben er da heller ikke helt gået udenom lidt ømhed. Men det var virkelig dejligt og vi har aftalt, at jeg bare kommer med ud, hvis der er en på holdet, der ikke kommer.
Der er dog et andet problem ved dette og det er, at rideskolen er gået konkurs. Det er så trist og den eneste anden, der er i nærheden er Engtoft, som jeg aldrig nogensinde bliver vild med. Jeg har redet der nogle år, men har så stoppet igen, da både underviserne er dårlige og hestene ikke bliver behandler godt nok. Så nu må vi se hvad der sker med med hyggelige, dejlige Bøgelund i fremtiden.

Rider du? Har du prøvet at ride?

LML
Johanne Skærbæk

Fri?

En hård, men rigtig dejlig weekend er overstået.
Fredag var det tidligt op og på arbejde. Jeg kunne næsten ikke vente med at få fri, for i Vallø ventede 3 dejlige, skønne, fantastiske damer på mig! Den stod på grillhygge og da jeg fik fri senere end de gjorde, havde de købt ind til en lækker middag inden.
Det var udelukkende glæde der mødte mig ved at være sammen med dem igen og kl var halv to inden vi kom i seng.
Næste morgen måtte jeg endnu en gang kæmpe mig op, fordi jeg skulle nå ned på Faxehus kl 11. Så kl 9 ringede mit vækkeur og mens de andre kunne blive liggende under den dejlige dyne, måtte jeg afsted.  Det stod på møde med community-crewet om Roskilde i anledning af vi alligevel skulle derned til gammel elevdag.
Det var rart at få mere styr på det og den her gang bliver vores Camp X helt, helt anderledes end sidste år. Men det er kun positivt, for jeg tror virkelig det bliver godt og bedre det her. Selvom det jo også var en succes sidste år!
Som altid til møderne vælter det rundt med positiv energi og det er altid en fed oplevelse.

Ved 14-tiden kom så alle de andre tidligere elever. Alle fra 25-års jubilæum og til os, der bare gik ud for et år siden. Det var hyggeligt, men så måtte mig og Natasha smutte for at kunne nå til min roomie Frejas 18-års fødselsdag.
Det var så overdrevet langt tid siden jeg havde set hende, så det var et meget varmt hjerte, der mødte en glad, glad, glad Freja! Hun går på AFUK og hendes venner var søøøøde, dog kendte vi ikke så mange, så det var rart da der kom et indslag fra familien. Det var virkelig godt! Det er åbenbart noget alle i familien(altså den yngre del) har været igennem.
Det blev kaldt tip en 13'er og så var der forskellige spørgsmål og opgaver. Det kunne fx være at Freja skulle med bind for øjnene gætte hvem benet  eller en lyd tilhørte, det kunne også være hvor mange disney film hun kunne nævne, om det var vennen eller familien, der kunne mest af en sang og til sidst: De 18 shots! De blev dog taget på en vildt nice måde: Hun skulle gætte hvad hver enkelt var og indimellem var nogle grusomme nogle.

Små 3 timer gik hos Freja og jeg måtte afsted igen. Til mit held var mine forældre til en fest/middag i nærområdet og kunne derfor tage mig med hjem. Rart ikke at skulle med 2 timers transport kl sent om natten og så skulle op kl 7 næsten morgen. Ja for arbejde skulle jeg jo selvfølgelig.
 Har nok været den sløveste medarbejder nogensinde. Heldigvis skulle jeg kun arbejde 6 1/2 time og der var næsten ingen kunder, samt lederen virkede også som om han ikke helt var 'up to the beat'. Så det var hyggeligt nok, men en kæmpe lettelse endelig at få fri, da man følte man næsten ikke kunne slæbe sig rundt mere.

Det har så været min weekend med alt for lidt søvn med med godt humør!

Har du mest travlt i dine fridage eller på arbejdet?

LML
Johanne Skærbæk

tirsdag den 21. maj 2013

10 timers arbejde? Det' da lige meget, fuldkommen lige meget!

Okay så jeg er lige kommet hjem fra en vagt og har så fri de næste to dage. Det virker jo egentlig meget normalt. Men det er bare sådan, at jeg de 4 forrige dage i træk har arbejdet ekstra. 3 gange 10 timers (sådan plus en halv time her og der) vagter og en kort ekstra i søndags. Min chef havde fucket fuldkommen op i vagtplanerne, så der var brug for ekstra.
Jeg kunne selvføgelig have sagt nej til alle de ekstra timer, men når min kollega står der og har bug for en ekstra, tæller det over og grundene imod at blive er bare mindre.
Da jeg vågnede i morges, efter 8 timers gulv og to en halv time i kassen dagen inden og faktisk først skulle møde kl 12, sagde min krop bare: Nej, nej, nej, nej! Jeg tager det ret meget som, at min krop fortæller mig jeg skal slappe lidt af, så det ser jeg ser frem til at gøre i morgen.

Som både min ven og mor har kommenteret udvikler det sig til et afhængighedsforhold det her. Det startede med, at jeg først, efter at have haft nogle 8 timers vagt, så syntes at 5 timers vagter er lidt af en badeferie for herefter nu at synes 8 timer også er okay. Så begynder jeg at tage ekstravagter og blive flere timer og som det sidste nu er, at jeg i søndags var træt, havde ond ti hovedet og var meget uoplagt til den pinse-familie-komsammen vi havde, men efter at have taget en af de mange ekstravager kom jeg tilbage og var i godt humør og ikke længere med ondt i hovedet. Jeg udvikler mig til en arbejdsnarkoman!! 
Men jeg glæder mig nu til jeg endelig skal lave noget andet og faktisk har en uddannelse jeg kan arbejde lige så meget for. 


Hvad kan gøre din krop udmattet? 

LML
Johanne Skærbæk

torsdag den 16. maj 2013

Glæden ved en fri-formiddag!

I dag skal jeg først møde kl. 16 på arbejdet. Det er forresten en vagt med en ven, så det bliver hyggeligt!
Men eftersom vi skal til Mexico (Wuhuuu) i sommerferien, skal vi også have nogle forskellige vaccinationer. Min mr havde for nogle dage siden taget min vagtplan med op til lægen og så fundet en tid der passede os begge. Det var i dag. Så nu er jeg blevet stukket i hver arm og det skulle vist gøre ens arme ret sløve dagen efter og det er ikke så godt når jeg nu også skal på arbejde i morgen. Men altså selve stikkene gjorde bare på ingen måde ondt og det gør stadig ikke ondt.
Både min søster og mor er lidt pjevsede med de der nåle, men altså hver gang jeg har fået en nål stukket ind, synes jeg ikke rigtig det har været noget at whine over. Plejer bare at prøve at slappe så meget af i armen som muligt.
Da det var gjort smuttede vi ned i Pioneer og jeg endte op med to par jeans. Det var vist også på tide, jeg endelig fik nogle ordentlige bukser, så det var jeg glad over.
Min mor besluttede sig for vi skulle have sandwich hos sandwich-caféen og jeg havde absolut ingen indvendinger, så jeg har lige spist en lækker sandwich med (ret så meget) æggesalat.
Min mor skulle nå til møde, så jeg blev forladt uden for butikken, men jeg var ikke helt færdig. Jeg smuttede nemlig ned til Vero Moda, hvor jeg havde set et par haremsbukser for noget tid siden. Dem fandt jeg ikke. Men til gengæld fandt jeg noget bedre. Et par andre harmenbukser i sort med 50% og sådan en sweater jeg altid har drømt om til 100kr. Hvor heldig kan man være?!
Det var med glæde jeg cyklede hjem gennem solskinsvejret med solbriller, sneakers, opsmøgede bukser (det er egentlig fordi de er for korte og så ser det dumt ud hvis de bare er sig selv), ingen jakke og fyldte poser!

LML
Johanne Skærbæk

torsdag den 9. maj 2013

Eins, twei, drei! Berlin!

Min chef må virkelig tænke jeg er en nød. Hver gang han sådan ser hvad jeg laver, er et eller andet gået galt. Kæmpe difference i kassen, taster 56 bananer ind eller smadrer drueagurker. Denne gang knaldede jeg hovedet op i sådan en bøjle over mælken. Hans kommentar var: "Ja man skal passe lidt på" Og så et smil. Oh my.
Om nogle timer pakker vi bilen og tager mod Berlin! Jeg glæder mig, men det er vist ikke helt gået op for mig, at jeg endelig skal til at se den by jeg har villet se i så lang tid.
Berlin er en af de byer jeg har som en af dem jeg virkelig bare gerne vil se og som samtidig er overkommelige. Paris, Berlin og London. Paris var jeg i 9. med Ungdomsskolen og min dejlige barndomsveninde. I morgen(eller egentlig i dag?) er det Berlin. Det er ret vildt.
Overraksende nok har jeg kun pakket en fjällräven med mine ting og føler jeg mangler en hel masse, men det vigtigste er med: Kameraet!
Skal afsted med mormor og så resten af familien og det er selvfølgelig hyggeligt nok. Men det er bare, det, at  jeg har ønsket mig i såååå lang tid at se Berlin og når så mormor bare går riiiiiigtig langsooomt og man skal have kaffe hver halve time i alt for lang tid, så er det måske ikke den fedeste første gang i en storby. Men sådan er det! Jeg kommer afsted og det bliver en skøn tur! :D

Ses om 4 dage!

Tjek lige de her billeder i ventetiden også: War photos

LML
Johanne Skærbæk

lørdag den 4. maj 2013

En ulykkelig dag for Netto Blegdammen

Hold da helt op.

I går var jeg til gymfest og jeg holdte opvarmning og det var bare for overdrevet godt! For at toppe lidt glæde ovenpå, så havde jeg fået byttet min morgen-lørdagsvagt til en senere.
Jeg vågnede og ryddede derefter op for aftenen før, så tog jeg på arbejde og alt syntes normalt. Lige indtil...
Kunderne blev ved at nævne ting om at vi ike havde nogle varer og nogle var direkte ubehøvlede. jeg forstod ingenting, for som jeg kunne se var der da massere af varer på hylderne. Jeg selv havde en del kvalme som følge af natten før, men det er nu ikke så relevant :D
I de næste timer, kom der ekstra på arbejde, ham der havde taget min vagt og skule have gået en time før, blev nu flere timer og først blev is-fryseren fyldt med frosne ænder, men de blev snart fjernet igen og ind tog de adskellige indkøbsvogne.
Hele fryser og køleafdelingen var brudt sammen. Alt. Virkelig alt skulle smides ud. Selvom folk insisterede på at købe noget, måtte vi ikke sælge dem det pga af fødevaremyndighederne.
1/3 af alle vores varer blev smidt ud.
Det gør helt ondt i hjertet at tænke på alt det der er blevet smidt ud.
Der ligger sikkert også en chef et eller andet sted og græder over alle penge, der er tabt. Ikke nok med alle de varer der ellers skulle have været en indtægt, er blevet smidt ud, så skal der også bestilles nye varer og betales for de ekstra medarbejdere.
Jeg har i min hele dag i kassen kun tjent halvedelen, hvis ikke mindre, af hvad der er normalt plus det, at vi store dele af lørdagen sidder to i kassen, så der er heller ikke en indtægt i den kasse.
Det kommer nok til at gentage sig i morgen, for det er først mandag vi vil kunne få køl- og frostvarer. Lederen for den dag frygter det allerede.
Jeg sad og blev sulten, men havde det dårligt med at skulle bede om pause, med tanken på dem, der arbejdede ekstra, men da det var overstået holdte jeg en hurtig pause og spiste og gik så tilbage til den halvtomme kasse.
Jeg er fuldkommen færdig nu, trods jeg jo egentlig ikke har lavet så meget. Men det hænger nok sammen med forrige aften.
Et billede en tog under udsmidningen - her er kun 1/3
LML
Johanne Skærbæk

torsdag den 2. maj 2013

Klip klip

Så blev man klippet! Det var vist også på tide. Det var forfærdeligt og tjavset og sådan. Men nu ser det sådan cirka sådan her ud: 

Hvis du har lyst til at læse lidt om 1.maj så kan du det her: 1.maj fra efterskole-synsvinkel

LML
Johanne Skærbæk