mandag den 27. maj 2013

Op på hesten igen

I sommers stoppede jeg med at ride og nu for første gang siden da, har jeg været på hesteryg igen!
Det var på min højtelskede rideskole, hvor jeg i sin tid startede med at ride. Jeg har i lang tid, gerne villet ride igen, men der har ikke rigtig været plads på holdet med mine forældre og sådan. I dag manglede de så en til at øve kvadrille med. Kvadrille er hvor man er 2 eller flere sammen og rider så vidt muligt spejlet af hinanden, ved siden af hinanden eller på række nogen øvelser.
De er fire, der skal fremvise et lille program til et arrangement på rideskolen og da to fra holdet, hvoraf den ene er med, ikke kunne komme i dag, manglede der til min glæde en og der var derfor også en hest i overskud.
Jeg mødte 'Pernille' og hun var sød! Det føles som i går jeg red sidste gang. Alt sidder bare i kroppen endnu. Rutinen i det hele og følelsen af de forskellige ting kommer bare naturligt. I kvadrillen var jeg endda den, der ikke havde problemer. Selvom det hele sidder i kroppen endnu, var min krop dog ikke helt vant til det. Mine hænder bærer præg af to vabler  hvoraf den ene sprang sig selv med det samme og mine ben er da heller ikke helt gået udenom lidt ømhed. Men det var virkelig dejligt og vi har aftalt, at jeg bare kommer med ud, hvis der er en på holdet, der ikke kommer.
Der er dog et andet problem ved dette og det er, at rideskolen er gået konkurs. Det er så trist og den eneste anden, der er i nærheden er Engtoft, som jeg aldrig nogensinde bliver vild med. Jeg har redet der nogle år, men har så stoppet igen, da både underviserne er dårlige og hestene ikke bliver behandler godt nok. Så nu må vi se hvad der sker med med hyggelige, dejlige Bøgelund i fremtiden.

Rider du? Har du prøvet at ride?

LML
Johanne Skærbæk