At home!

Så er man hjemme fra Tyrkiet igen! Kunne fortælle en masse, men altså giver jer bare et par beskrivende sætninger. Det var en ordentlig god tur, der var intet andet end gamle mennesker med, Tyrkene er meget venlige og udadvendte, flotte byer, mange billige ting, store buffeter, sen flyvetur - meget, meget træt, jeg har blond hår -det Tyrkene ikke... Og fantastisk velkomst, da jeg var tilbage på  savnede Faxehus igen :D

Hvor var I henne sidste gang I var på ferie?

LML
Johanne Skærbæk

Tyrkiet!

I dag tager jeg så til Tyrkiet. Endnu en familierejse og jeg glæder mig til at genopleve turen i lufthavnen, café besøgene, oplevelserne og aftenerne med spil. Jeg glæder mig knap så meget til skænderierne, men det er vel en del af det. jeg glæder mig faktisk lige så meget til at komme tilbage igen til Faxehus. Jeg kommer nemlig først tilbage mange dage efter de andre. Og så plus vinterferien. Det vil sige jeg er 14 dage væk fra Faxe :O Ikke rart.
Når man tænker tyrkiet tænker man sikkert: Mmmh varme og strand! Men næh næh, for der er nemlig kun cirka 10-15 grader varmere og frostgrader om natten. Så vi transportere bare det varme tøj nogle tusind kilometer syd-øst.
Vi skal køre til et nyt sted så godt som hver dag. Det er en pakke-tur. Første gang vi gør sådan noget, for vi plejer at gøre det selv. Så det bliver meget sjovt at prøve det også ;)
jeg glæder mig i hvert fald til at opleve Tyrkiet!

Jeg elsker at rejse, gør I også? Og i så fald hvordan vil du helst rejse?

LML
Johanne Skærbæk

Long time, no see

Der er lang tid mellem jeg får skrevet og grunden til dette er, at jeg mangler en halv oplader til min computer på skolen... og der sker jo endda en del, men så må i jo bare få det hele på én gang. Først en ikke så rar omgang følelser:
Ugen startede med at der blev affyret et nødblus. Der blev sendt helikopter ud og sådan en koster 100.000kr i timen at have flyvende rundt. Det der er i dette, er at det var en fra skolen der affyrrede det. Faktisk en af mine bedste venner.
Da lærerene så samler os til aftensmad og beder os om at fortælle om det var nogen fra skolen eller om der faktisk ligger nogle ude i vandet og har brug for hjælp, er der ingen der melder sig. Mange ved det. Jeg sidder med en dårlig følelse og tænker: 'For helvede, så sig dog det var dig'. Men alt min ven siger er at han så den lande lige i nærheden af skolen. Hans begrundelse er, at han ikke har råd til erstatning.
Dagen efter bliver så godt som alle, hevet ind til samtale for at høre om vi ved noget.
Denne hændelse er noget der fik bægeret til at flyde over for mig. Jeg har dækket over min vens rygning og det samme har mange andre. Min ven har været utaknemmelig. Og grænsen for hvad der er bedst for os og det fælleskab vi har, samt hans eget bedste, er nået. Han har ikke fået konsekvenser for de ting han gør og han lyver for at dække over de ting han gør. Hans chancer fremover i livet, hvis han bliver ved i samme spor, er dårlige. det kan ikke være rigtigt at så mange skal dække over en person, som har gjort noget dårligt og at han så samtidig er ligeglad med de mennesker.
Min ven er nu smidt ud. Og det er med en følelse af vrede over hvad han gør med sig selv og at han dækker over sig selv, tristhed over en god ven bliver smidt ud, en lettelse over at vi endelig har gjort noget ved noget der førte ud i noget dårligt, en fortvivelse over at andre af ens nære venner er dybt uenig med mig og dette er noget der skiller os ad, et håb om han har det dårligt med hva han har gjort og en tanke om, at det måske er det bedste for ham at endelig at få en konsekvens.
Så blandede følelser er hvad man står tilbage med. Dog med overbevisning over at alt ender godt. For af alt dårligt, kommer godt....

LML
Johanne Skærbæk

Genanvendelse

I går, da jeg var på vej hjem fra Bagsværd, fik jeg inspirationen til denne artikel. Der lå en Metro Express på sædet. Jeg satte mig, åbnede og læste den. Mine tanker gik godt nok på hvem der egentlig kunne have haft den i hænderne og hvor den ellers havde været. Men kom da frem til at chancen for at der var sket et eller andet grænseoverskridende ulækkert med den, ikke var så stor og i så fald: Man holder den i hænderne, som vi vasker og der er sikkert lige så mange bakterier på alt det andet vi rører ved som fx knappen til togdørene. Så i mine tanker fik jeg en positiv stemning over at have genanvendt og have glæde af noget som var blevet brugt før og at man gør noget, som fx at læse nyheder, som man ikke ville have gjort, hvis ikke der lå en avis der på sædet. Et slags samarbejde som man og andre ikke er bevidst om. Det, at andre kan have glæde af noget, man ikke selv skal bruge mere. Dét var en rar tanke. Se det ville jeg ihvertfald sige er glæden over de små ting XD Men det er måske også dem der gør det store billede.

Hvornår slog sidst en glad tanke om en lille ting ned i  dig?

LML
Johanne Skærbæk

Superstars :O

Tænk at være Johnny Depp eller Meryl Streep? De er højt respekterede og utroligt dygtige skuespillere. De er ikke fastfrosset i én rolle som fx Daniel Radcliffe(Harry Potter). De er nede på jorden og samtidig tiltalende mennesker. De har ikke lavet nogle skandaler og folk er kærligt optaget af dem. De får ros til skyerne af anmelderne og folk bliver ved med at blive fascineret af deres skuespil.

Tænk bare at kunne mærke ens karriere vokse og vokse. Den følelse ville jeg gerne stå med en dag. Den dag man mærker hele ens drøm tage fart. Den dag det er mig bare har en lille omtale i Politiken eller bliver nævnt som upcoming stjerne i Ekko. Og at det så ender ud i wauw. Det ville jeg gerne. Jeg ville glæde mig til at arbejde hårdt og engageret. Jeg ville glæde mig til at være en del af et større projekt. Jeg har et brændende ønske om at komme ind på Teaterskolen. Jeg har et brændende ønske om, at det er mig der er hende der...
Tænk den dag man kunne google sig selv og at ens navn faktisk ville komme frem som et forslag! :O :D

Hvad er din drøm? Er der nogle mennesker hvor du bare tænker, gid man kunne det

LML
Johanne Skærbæk

Wraaah stor ring!

Wuhuh en stor nice ring og nice negle. Katy Perrys hånd:

http://twitpic.com/8f1rak

LML
Johanne Skærbæk

At have 'ondt i røven'

Picture this: En dame. 40 år. To børn. En mand. To hunde. Farmaceut. Hun har aldrig kunnet lide hunde og de sover endda i sengen. Kærligheden falmet, men hun bliver der for børnens skyld. Hun hader lugten af medicin.
Men hun gennemførte uddannelsen hurtigt og med et godt gennemsnit. Hun fik de forventede børn og fik hundene som børnene bedte om. Manden er taget med i en illusion om nærhed, kærlighed og tryghed... Men det at hun har gjort hvad der er blevet forventet af hende er endt ud i at hun grundet sin manglende arbejdsglæde, vrisser og hakker på kollegaerne. At hun kommer sur hjem og brokker sig over en god middag. At hun trods det hun gør for børnene, bliver til at venner bliver familie for børnene og at hjemmet går ud over skoleglæden. Hun har ondt i røven over sit eget liv og lader det gå ud over  alle andre og hun gør Intet. Intet ved det.
Hvorfor?!
Hvorfor er det, at vi gør hvad der forventes og glemmer at tænke på hvad vil du selv. Det gør ikke alle andre gladere i slutningen. Du giver andre meget mere ved at gøre hvad du selv vil.
Du kender det vel. Du står over for din middelklasse forældre og den der uudtalte "Jamen du tager jo på gymnasiet lille skat. Sådan er det jo bare. Så kan du snakke alt det du vil om alle de fede ting. For du tager jo på gymnasiet og så videre." Jamen ih nej. Eller jo. Det gør du måske, for du tænker: Jamen det er jo fedt at gå på gymnasiet og sådan gør alle andre og hvad vil jeg ellers? Ihvertfald ikke noget så specielt, at andre ikke skal have chancen istedet for mig. Jo!  Du behøver ikke haste videre, hvis det ikke er det du vil. Du behøver ikke læse økonomi, hvis du vil være psykolog. Nogen skal jo prøve og det kan lige så godt være dig. Det er lovligt at tage tid ud og bruge på en drøm og 'spilde tiden' med noget meget værdifuldt. Bare fordi samfundet belønner dig for at gennemføre det hele hurtigt og godt, er det ikke ensbetydende med det er det bedste for nogen.  Mærk efter hvad du vil, tag din tid og prøv det! Det er nu. Du kan ikke gøre det som 40-årig med børn, mand, villa og Volvo. Så er det måske dig der har ondt i røven over dit eget liv og lader det gå ud over andre og i værste fald: Ikke gør noget ved det. 

Grib verden!

LML
Johanne Skærbæk