Så blev det tirsdag. Tirsdag er nok hvad, der svarer til mandag for jer, da jeg har fri om mandagen. Men denne tirsdag er nu ikke helt værst.
Jeg har absolut intet søvn fået. Altså det vil sige siden kl 13 i går. Min krop besluttede sig nemlig for at sove 13 timer efter en god musical-øveweekend med meget lidt søvn. Og jeg burde være smadret nu. Og det er jeg også. På en måde. Sådan lidt småhyper og trippende er nok meget godt betegnende, men også glad! Sådan lallet glad i låget-agtig glad!
Musicalen kører super godt og det er så sjovt at lave. I mine søvnløse timer i nat, fik jeg nemlig også en idé til hvordan vi skulle ordne et lille problem med scenerne og instruktøren approvede.
Og det er seriøst en af de bedste følelser. Det, at ens idéer bliver brugt og når folk så griner af det senere eller det er det, der får det til at fungere, ja, så føles det bare SÅ godt.
Dét, at jeg ikke har sovet gør, at jeg uden videre kunne komme op uden at være helt søvndrukken og ude af stand til at forlade den varme seng. Jeg glæder mig lidt til at komme, fordi det er så hyggeligt. Vi er et bord, der har det ret sjovt sammen og jeg er altid virkelig hurtigt færdig med opgaverne og så er det sgu lidt nemmere at finde noget at lave, end at skulle tjekke Facebook hver 2. sekund i jagten på at destruere kedsomhed.
Nu er jeg på vej hjem i det kære s-tog. Jeg skal lige have bogen 'Alkymisten' med hjem fra biblioteket og nok have noget frokost og så det kunne det ellers godt ske, at jeg inden ikke alt for længe gik helt kold og bare sov.
Livet er en dans på roser! Wuhu!
LML
Johanne Skærbæk
