lørdag den 29. september 2012

Weekend

Årrh endelig lørdag. Må sige at man higer noget efter weekend, når man har en 8-15.30 skoledag, samt lektier og afleveringer og dermed næsten ingen fritid. Og denne lørdag er nok også specielt dejligt, for jeg får de bedste af de bedste Faxehus-piger på besøg. Dog var der en der ikke kunne (Elton jeg tilgiver dig aldrig ;)), men de andre 3 kommer! :D Så der er bare lagt op til en rigtig hyggelig aften! Det bliver skønt. Og i morgen er der efterskolernes dag, hvor jeg lige smutter forbi Faxehus og så er der lidt af hvert i morgen også, har ikke helt styr på det, men det jo også bare mig.
den knap så gode nyhed er dog, at jeg de sidste to morgener er vågnet op med snot. Døph. Ikke igen! Sygdom forlad dog min krop!
Well, ser frem til en god weekend ^:^

Hvad skal du i din weekend?

LML
Johanne Skærbæk

søndag den 23. september 2012

Første øveweekend

Så er KG´s musical for alvor skudt i gang! Jeg er lige kommet hjem fra den første øveweekend. Øveweekenden foregår logisk nok henover weekenden og hele holdet (dvs. omkring 100 mennesker) er samlet for at komme videre med musical. Det er en intens uge - tidligt op og sent i seng, samtidig med der sker enormt meget. Men det er på den absolut fedeste måde! Intens øvning og så godt som ingen tid, hvor der ikke sker noget. Jeg brugte min lørdag formiddag på fægtnings-undervisning. det var vildt fedt og vildt hårdt! Bagefter skulle vi pirater også øve en dans, som jeg selvfølgelig, glemsom som jeg er, ikke kan lære trinene på -.- Efter aftensmad var der gennemøvning og da kl er 22 og vi skal til at se en film, men så godt som alle falder i søvn. Jeg kender ikke så mange endnu og jeg vil ikke ligefrem sige jeg er god til at møde nye. Men igen det er noget disse weekender gør noget ved :) Nu ser jeg frem til snart at få lov til at sige noget, efter at have danset og ledt efter et skattekort. Det er super fedt og stykket bliver suverænt godt! Alt jeg kan se lige nu er teater, teater, teater! <3
Stykket spiller fra den 27. november og billetter koster 50kr, som bliver udgivet senere! Kom og se!

Har du bare slappet af i din weekend?

LML
Johanne Skærbæk

torsdag den 20. september 2012

Aflevering+musical=muligt?

Nu sidder man i sengen og har netop overstået den 3. aflevering samt lektier til i morgen: Dejligt, dejligt, dejligt! :D jeg har dog stadig en 7 timers aflevering tilbage. Jeg kan mærke konsekvenserne af at være syg i over en uge nu! Og det forbereder ikke ligefrem min lektieposition, at jeg skal til øveweekend med gym-musicalen i denne uge. Men de bliver sikkert helt vildt godt! Det har jeg ihvertfald ladet mig fortælle og når jeg ikke har været til øvning i cirka 3 uger nu, må det vist også være på tide snart! Var dog til den første øvning med ungdomsskolens musical i går. Det var en rar oplevelse. Vi var en time på henholdvis skuespil, dans og sang. Så man prøver simpelthen det hele, også selvom man måske ikke kan finde ud af det. Vi får først roller 4 uger efter efterårsferien, så nu skal jeg bare give den gas og lade dem vide hvad jeg kan, gider ikke være en eller lille pirat igen ;D
Nå det er jo sent nu, så vil stoppe Von dü´s toner om Wienerfritzl og sie pænt godnst og sov godt til dig, der nu læser!

Har du haft en god start på dit studie?

LML
Johanne Skærbæk

søndag den 16. september 2012

De voksne efter pigerne og drengene


Jeg har lige kigget i Kristeligt Dagblads tillæg: Efterskoler 2012. Her faldt jeg meget hurtigt over en artikel med navnet: ”Regler skaber trygge rammer.” Jeg læste at på Nislevgaard Efterskole er der ingen rygning, alkohol eller stoffer og så skal man overholde nattetiderne. Til det kunne jeg ikke andet end at tænke: ”Selvfølgelig.” Det er nogen regler der vist er på alle efterskoler efterhånden. Og med god grund. Men da jeg så læste en smule videre, fandt jeg grunden med overskriften. På efterskolen på Fyn, er det også forbudt at have sex og besøge hinanden på det andets køns værelser. Mange andre efterskoler, end Nislevgaard deler disse regler. Men til det kan jeg næsten ikke andet end at blive forarget og se ingen grund med det.
Jeg er selv tidligere elev på en efterskole, hvor drenge og piger bor blandet på samme gang og har fri adgang til hinandens værelser fra morgen til kl. 10 om aftenen – samt sex med hvem og hvor man i teorien har lyst. Efterskolen jeg gik på i skoleåret 11/12, hedder Faxehus Efterskole. Det er en efterskole der bygger på et politisk og bæredygtigt grundlag med få regler. Der er dog nogle få regler der skal overholdes: ingen rygning, ingen stoffer, ingen alkohol, overhold tiderne og vær en god kammerat. Disse få regler mener skolen dækker det der gør, at man får et godt efterskoleår og sikre en god tilværelse for alle. Regler udover disse har ikke været nødvendige ved det, at det er meget op til eleven selv om han eller hun mener at det er ansvarligt overfor sine medkammerater og med tanken om hvad der kan komme ud af det man gør. Disse få regler der så er, har eleverne stor indflydelse på. Faxehus ønsker at skabe et selvstændigt og demokratisk menneske. Lige præcis dette har jeg selv kunnet mærke ved mit år på skolen. Jeg er blevet god til at argumentere for en fornuftig sag og jeg kan selv tænke. Et enormt vigtigt grundlag for unge synes jeg. Og et grundlag man burde få skabt på lige netop en efterskole, hvor rammerne er til det. Vi, som unge voksne, er på vej ud i samfundet, hvor vi skal til at tage holdninger om vores egen fremtid og møde ”det virkelige liv”. Det er noget så uendeligt mange voksne snakker om; de unge, uansvarlige mennesker, der har ingen fornemmelse for hvad ”det derude” har at byde på. Men samtidig er det de voksne der sætter et væld af regler op og dermed får skabt en tilværelse for den unge, hvor lige præcis holdninger til sit eget, samfundets og andres liv er lige meget – fordi det er givet for dem. Samtidig har jeg selv set hvordan regler er blevet sat op for forældrenes skyld, for forældrenes sikkerhed til noget de i grunden ikke har et ordentligt, realistisk kendskab til. Som forstanderen fra Nislevgaard så fornuftigt og ansvarligt udtrykker om reglen om ingen sex: ”Et andet argument, som jeg tror alle forstår, er, at vi ikke vil sende unge, gravide piger hjem til forældrene.”
Vi er i en alder, hvor alt skal udforskes og udfordres. Os selv og det omkring os. Og det skal vi nok finde en måde at gøre på. Som forstanderen også udtrykker, prøver de på Nislevgaard Efterskole, at skabe trygge rammer i et ellers nyt og usikkert miljø. Jeg ser det bare ikke som en del af trygge rammer, at fratage sig ansvaret for den unges udvikling. Der er nogle ting som alle, også jer forældre derhjemme, har været igennem, der skal prøves og findes ud af. Her er sex, kærlighed og venner en del af det. Så hvorfor er det, at de på Nislevgaard – og mange andre efterskoler, forbyder noget naturligt og sætter denne falske tryghed op overfor forældrene, når man i stedet kunne hjælpe og guide de unge til at forhindre de situationer de nødigt vil komme i. Hvorfor ikke i stedet give de unge et trygt og ordentligt sted at gøre det, samt have visheden om at vi unge efterhånden godt ved hvordan man beskytter sig imod uønsket graviditet? Jeg ville sige det ville skabe trygge rammer at lade den unge vide at det og dem er okay og at give os ansvaret om at vi godt selv kan tage stilling til om vi er klar og har lyst eller ej med støtte fra skolen og vennerne. Efterskole er lige præcis, det sted som er skabt til at kunne skabe en ungs identitet og give svar på nogle af alle de spørgsmål om livet, der er.
Der bliver skabt et totalt forkert billede af, at piger og drenge åbenbart skal være sammen udelukkende for at hore. Lise må selvfølgelig gerne være sammen med Marie, men så snart det kommer til Kasper. Så ja, så er vi ude i det ene og det andet og hvad gør de nu ikke sammen? Ja det kan i hvert fald ikke være nogle ordentlige ting, når nu det er en dreng og en pige sammen. Det er som om vi i vores samfund og i vores små hjem er bange for hvad lille Lise nu også gør med Kasper. Og derfor skaber en falsk tryghed. Men hvad hvis Lise slet ikke gør noget?
Jeg har selv oplevet de stærke fordomme der er mellem piger og drenge. Den forventning om at hvis man er sammen med en dreng, så skal man være kærester eller have noget sammen.  Der ryger derimod ikke en eneste tanke forbi, når det er en pige og en pige der går sammen.
Nislevgaard hævder også at reglen er for at man ikke kan krænke sin værelseskammerat. Men hvad blev der af de homoseksuelle? Det er ikke noget der er taget stilling til i denne regel, der skal forhindre lige præcis det der også sagtens kan ske mellem en to med samme køn. De må frit bo på værelse sammen med andre af dem, de måske kan være seksuelt tiltrukket af, samt ”krænke” deres værelseskammerat med deres udfoldelser. Så her vil jeg igen sige at forbuddet ikke kan bruges til noget og i stedet vende mig mod Faxehus´ regel om at være en god kammerat.
Man bør tage sit ansvar som en god roommate og det omhandler lige så meget om det at have en kæreste på værelse, som alle de andre aspekter af det at have en sambo.
Også fordi det, at man kan være
seksuelt tiltrukket af et andet menneske, betyder ikke, at man er det. Jeg har lige så mange venner, som jeg har veninder. Ofte føler jeg mig næsten bedre tilpas sammen med drengene og det gør jeg uden at have det mindste seksuelle forhold til dem. Men vi er kommet så langt ud i samfundet, at det ikke er muligt at være venner med en af modsat køn. Det at have en god ven, afhænger ikke af kønnet, men om det man har sammen. Vi er derfor også gået så langt på Faxehus, i forhold til andre efterskoler, at man i weekenderne må sove dreng-pige, med de samme regler som soveregler for pige-pige og dreng-dreng. 

lørdag den 8. september 2012

HAHA! Åh gud fant lige ud af jeg har haft hele 3 sidehenvisniger fra Rusland og en fra USA. Åh det er lidt sjovt :P

Host host

Ja, så har man så været hjemme hele ugen, bortset fra én dag. Og da jeg kom hjem den dag, sov jeg til middag og mit hoved var fuldkommen sønderbombet.
 Så imens fraværet bare stiger og stiger på lectio, så stiger og stiger kleenex´ne herhjemme. Det virker som om der er ingen ende i det. Ja og hvis der så er, så kommer de jo igen om par uger - virker det som om ihvertfald og i følge statistikken virker det også sådan. Sådan noget her burde kun tage en uge(Tak endnu en gang Google).
Åhh ja hvad gør man så egentlig? Man spille sit nyanskaffede Sims 3 (de spil til Mac, koster sådan 3 gange så meget som alle andre spil?!). Jeg fandt det på vores alle sammens ven: DBA, så der fik jeg faktisk 5 spil for 200. Brugt <3 Det er ihvertfald lige pludselig nemt at være god mod miljøet :P

Har du været syg i ferien eller her efter?

LML
Johanne Skærbæk

søndag den 2. september 2012

Efterår

Så er det sgu ved at være efterår- eller det er det jo faktisk lige netop i dag! Man ka mærke at når solen ikke er på, er det kold vind der blæser og man trækker trøjen lidt tættere om kroppen imod den kolde luft. De fleste er nederen over det snart bliver vinter og koldt. Mange forbinder det også med den sædvanlige forkølelse og jeg er da også blevet syg, men det er jo ikke noget nyt, det har jeg været hele året. Og det er stadig dybt irriterende og frustrerende. Dn eneste forskel er nu at jeg drikker varm hyldeblomstsaft - et supplement for te, da jeg ikke kan lide te... Og andre varme drikke - nej heller ikke kakao - mange mener dette er en fejl i opdragelsen ;) Og så at jeg ikke bare sådan kan melde mig syg, når nu er jeg startet på ansvarsfulde gymnasium ;)
Men tilbage til efterår! Jeg glæder mig faktisk lidt over efteråret. Det er som at hvert år på denne her tid,  når man sådan er startet på ny, at mit humør tager en ordentlig tur opad! Og så er det jo også hyggens tid og det er noget jeg bestemt ikke klager over! Min varme dejlige dyne og en Harry Potter bog samt en omgang varm suppe - gerne med lidt ekstra chili - det er noget jeg bare overhovedet ikke kan stå for på nogen måde! Og samtidig er det ikke så koldt, at man sidder og fryser i klasselokalerne og man kan stadig være udenfor uden en uldjakke og store støvler. Det kan stadig klares med en dejlig tyk trøje og et uldent tørklæde(man måske selv har strikket i pejsens ildskærsidste vinter). Og så skal man selvfølgelig ikke glemme alle de blade, der bliver brune og falder ned i store bunker. Jeg har efterhånden gjort det fast at jeg efter musical, hvor jeg indtil videre kører alene hjem, at cykle igennem skoven. Det er så rart efter en meget lang hård dag, hvor man har været inde og bryde sit hoved hele dagen. Og engang imellem kan man være heldig at opleve nogle søde, kåde unge køer eller tænke noget dejligt, når man kører af grusstien udenom alle lyskrydsene med en ynglingssang i ørerne.
Så nu vil jeg nyde min varme hyldeblomstsaft, som min mor har vartet mig op med og se Pirates of the Carribean færdig :)

Godt efterår til dig! Og hvordan har du det med denne kolde tid?

LML
Johanne Skærbæk