søndag den 2. september 2012

Efterår

Så er det sgu ved at være efterår- eller det er det jo faktisk lige netop i dag! Man ka mærke at når solen ikke er på, er det kold vind der blæser og man trækker trøjen lidt tættere om kroppen imod den kolde luft. De fleste er nederen over det snart bliver vinter og koldt. Mange forbinder det også med den sædvanlige forkølelse og jeg er da også blevet syg, men det er jo ikke noget nyt, det har jeg været hele året. Og det er stadig dybt irriterende og frustrerende. Dn eneste forskel er nu at jeg drikker varm hyldeblomstsaft - et supplement for te, da jeg ikke kan lide te... Og andre varme drikke - nej heller ikke kakao - mange mener dette er en fejl i opdragelsen ;) Og så at jeg ikke bare sådan kan melde mig syg, når nu er jeg startet på ansvarsfulde gymnasium ;)
Men tilbage til efterår! Jeg glæder mig faktisk lidt over efteråret. Det er som at hvert år på denne her tid,  når man sådan er startet på ny, at mit humør tager en ordentlig tur opad! Og så er det jo også hyggens tid og det er noget jeg bestemt ikke klager over! Min varme dejlige dyne og en Harry Potter bog samt en omgang varm suppe - gerne med lidt ekstra chili - det er noget jeg bare overhovedet ikke kan stå for på nogen måde! Og samtidig er det ikke så koldt, at man sidder og fryser i klasselokalerne og man kan stadig være udenfor uden en uldjakke og store støvler. Det kan stadig klares med en dejlig tyk trøje og et uldent tørklæde(man måske selv har strikket i pejsens ildskærsidste vinter). Og så skal man selvfølgelig ikke glemme alle de blade, der bliver brune og falder ned i store bunker. Jeg har efterhånden gjort det fast at jeg efter musical, hvor jeg indtil videre kører alene hjem, at cykle igennem skoven. Det er så rart efter en meget lang hård dag, hvor man har været inde og bryde sit hoved hele dagen. Og engang imellem kan man være heldig at opleve nogle søde, kåde unge køer eller tænke noget dejligt, når man kører af grusstien udenom alle lyskrydsene med en ynglingssang i ørerne.
Så nu vil jeg nyde min varme hyldeblomstsaft, som min mor har vartet mig op med og se Pirates of the Carribean færdig :)

Godt efterår til dig! Og hvordan har du det med denne kolde tid?

LML
Johanne Skærbæk