Nytår i morgen og pandekager i dag

Så er det i morgen det er nytår og selvom det er en blandet landhandel, dem jeg skal fejre den med, så glæder jeg mig! :D Og det er jo hjemme hos mig, så der skal lige ryddes op og nogle voksduge på og sådan. Men ellers er det dejligt, at der er ingen transport og at jeg føler mig helt hjemme, så jeg kan gøre som det passer mig ;)
I dag kom en af mine venner fra klassen forbi og vi så et par af Alfred Hitchococks film. her den 4. januar skal størstedelen af klassen ind og se The Crazy Christmas Cabaret og den er i år inspireret af ham(deraf titlen Hithcock up). Vi fik også lige bikset nogle lækre pandekager sammen og det blev selvfølglig fanget med kameraet. Lidt ihvertfald! Jeg håber, at jeg får en masse gode billeder i morgen! Har vist hørt noget om vi også skal have pandekager til dessert i morgen. Ja for det er ikke mig, der skal lave maden. Alle der kommer til mad kommer hver med deres og så disker jeg op med noget morgenmad og selvfølglig et helt hus ;)

Synes også lige I skulle se dem her, bare fordi: 

Hvor skal du holde nytår i år?

LML
Johanne Skærbæk

Det er juleferie!

I dag overtalte min mor mig, trods mit absolutte ferie-mode, om at tage med ud og købe ind. I samme tag kunne vi lige bytte en af mine gaver. Jeg havde fået nogle øreringe, som desværre var alt for store. Men til min glæde, fandt vi to par, til næsten samme pris, i sølv og som var mindre. Dejligt, dejligt!
Så slog vi en tur forbi Candy Shop og købte.... Ja slik.
Dagen bød på en lykkelighed mere. I julegave fik jeg tilskud til et spejlrefleks kamera og vi tog så ud for at kigge på et. Jeg blev dog hurtigt enig med mig selv om, at jeg gerne ville have det nu. Så nu er jeg ejer af mit helt eget dødlækre kamera! Har tænkt på det i lang tid, så det er ike bare sådan en hurtig beslutning, men noget jeg virkelig gerne har villet have og var blevet enig med mig selv, at uanset om jeg fik tilskud eller ej, så ville jeg købe det. Så nu er det bare med at gå amok og endelig kunne tage nogle ordentlige billeder :D
Vi endte vores tur i Wika, hvor jeg simepelthen - trods min erfaring med indkøbsvogne - ikke kunne få den fra de andre. Jeg rendte efter min mor for hjælp og afsted kører den vogn, som har slugt min 20'er med to drenge. Min mor siger: "Åh nej, det var vores sidste tyver!"det er der åbenbart en mand, der hører, for 2 sekunder efter kommer der en hånd med en 20'er i og rækker den frem mod os. Virkelig rart menneske!
Min mor gik amok i grøntafdelingen, fordi 'nu skal vi leve lidt sundere', fint med mig og så bevilgede hun 3 flasker sprut til mig - så nu kan nytår og julefrokosterne bare komme an! Men indtil da så spendere jeg min tid på timelange spil Sims 3 og læsning. Og vigtigst af alt: Bare være chill og ulækker til det går løs igen!

Her er et par billeder af hvad det er blevet til i det mørke lys og øreringene:

Hvad spendere du din juleferie med?

LML
Johanne Skærbæk

2. juledag

Uh der er faktisk sket mere, end jeg lige selv troede siden sidst jeg skrev!
Det har jo været juleaften og der har været julefrokost, men det forgik som jeg forudså, så intet at rapportere der ;) Så var der 2. juledag, hvor der også var julefrokost, dog bare med mors side af familien. Jeg fik ryddet op OG tørt vindueskarm, bord osv af OG støvsuget. Hold da helt op. Jeg var godt nok heller ikke helt klar da gæsterne kom. Der var også problemer med mine øreringe. Det er et mareridt. Der er bliver ved med at ske et eller andet og der går betændelse i og de gør ondt. Samtidig med at dem jeg har i, er alt for store og voldsomme, men jeg må bare holde ud. Bortset fra lige i dag er et af hullerne groet sammen. Det var et heldigt et af dem, der groede sammen, for det ar blevet lavet så låsen sad og gnavede mig i øret - ikke så heldigt. *
Da jeg så endelig var klar, var det en super dejlig dag. God mad(intet julemad, men suppe, usædvanlige gode røræg og hjemmelavet pizza, mmmh) og spil-hygge med mit nye EGO og til sidst fik jeg lavet for sent afleveret matematik med hjælp fra en sød søster og mormor.
Det slutter ikke engang her, for da familien var taget hjem, kom 2 af de bedste fra klassen og vi varmede op sammen og tog derefter toget ind til Park. Der var lagt op til en kæmpe-mæssig fest med alle gymnasier osv osv. Da vi kommer ind er der sådan cirka 20. Ja. Okay. 150kr. Hm... Nå vi var i godt selskab med hinanden og vi fyrede den lidt af og indtog dansegulvet på vores helt egen måde og tog så på McD, købte (mange) chili cheese tops og tog derefter nat-bussen hjem til Kjøge igen. Kl. 4 var vi hjemme og trætte. Vi sov alle sammen i min seng og da vi vågnede næste morgen... Dag... Kl. 14, var der varme boller og mere af den dejlige røræg. Vi så en film og spillede et slag EGO mere. Meget rar dag.

Er familie-juelfrokosterne overstået for dig?

LML
Johanne Skærbæk

Tværs på P3

Årrrh jeg elsker bare Tværs på P3. Hver søndag aften. Jeg glemmer det hver søndag, at det er der, men når jeg så hører det bliver jeg vildt glad. Jeg forsvinder bare helt væk i en melankolsk stemning, hvor alle følelser og minder bare kommer i sving. Så mange forskellige historier og jeg lytter bare og kan slet ikke koncentrere mig om at gøre andet end at lytte og forsvinde ind i mine egne tanker.
Især den vært der var før Emil Nørlund, var som skabt til programmet. Perfekt stemme. Emil Nørlund er bestemt også god, intet der.
Det er virkelig godt og det var nok noget af det jeg savnede da jeg gik på efterskole. Nogengange kom jeg lidt for sent af sted til toget, fordi jeg bare lå og lyttede, men andre gange fangede vi det også i bilen, så skruede jeg op og uden at jeg bemærkede det forsvandt jeg bare og glemte at jeg kørte i bil og min mor eller far sad ved siden af.
Bare tryk på den lille sorte boks med en højtaler: P3 netradio
Lige nu er min netradio gået i stå og jeg håber så inderligt den vil komme tilbage snarest muligt.

LML
Johanne Skærbæk

Le juleaften ala Jensen

Så er det juelaften i morgen. Denne dag er nok bedre kendt som 'lille juleaften' og det må man jo næsten skulle lave et blogindlæg om. I morgen drager vi hele vores lille standard-familie til Holbæk til famse og farfar efter frokost. Der vil vi møde min fars brors familie og juleaften kan gå i gang.
I aften har jeg kreeret sushi igen, igen og mine forældre forguder det og det er jo rart nok ;) Dagen er gået delvist i selskab med Harry Potter og et enkelt afsnit af Matador.
Så nu er jeg klar til at tage fat på juleaften i morgen. Der skal spises og der skal komme de sædvanlige kommentarer fra min farmor: "Kan du ikke lide maden? Skal du ikke have noget mere?" "Og nej farmor det skal jeg ikke. Jeg har allerede spist halvdelen af fadet, ellers tak, det smager ellers godt, men jeg kan simpelthen ikke spise mere." Sådan noget i den stil bliver mit svar. Og så skal vi lige sidde lidt længere og mit indre dampbarn kommer frem i mig, så jeg sidder uroligt på stolen, indtil risalamanden kommer på bordet og mandlen er fundet.
Derefter sidder 'de voksne' lige lidt længere og vi 4 børnebørn fordeler os i stuen. To ser fjernsyn og bliver bedt om at skrue ned og to læser eller lignende. Så kommer vi til at tage et par ture rundt om juletræet. Min 87-årige farfar sidder og klukker lidt i en stol og vi nynner med på et par sange vi ikke rigtig kan. Så er der en der leder os rundt i det lille hus til 'nu er det jul igen'. Derefter deler 'børnene'(vi er alle over 17) gaver ud og der kommer de obligatoriske kommentarer og udbrud: "Ihh er den til mig?" Ja, så sandt det er den sørme. Så åbner den yngste én pakke, så den ældste osv. Og på et tidspunkt er alle gaver åbnet og alle sidder med en glad, men også halvtom følelse over alle de gaver, der straks kan tages i brug eller måske skal byttes. Så er der kaf´ og noget mere sukker og noget. Så er den dag ellers gået og det var juleaften.
En dag med høflighed, stilhed når ens farbrors DF-menninger bliver luftet, kedsomhed og fedtet, dansk mad i overældende strømme. Men jo selvfølgelig, selvfølgelig er det hele ikke det rene kattejammer! Det er en hyggelig aften, man bliver glad af at give sin gave og modtage, risalamande er virkelig godt og smilene og grinene er ikke alle falske.
Næste dag venter julefrokosten med hele Jensen-familien. Dagen efter, 2. juledag, er der julefrokost hos os med Skærbæk-familien. Næste år skifter det, så juelaften er med Skærbæk og julefrokost 2. juledag er med Jensen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er noget vildere med at holde den med Skærbæk familien og sådan vil det vist altid være :)
Glædelig jul allesammen! Må I alle have en deeeejlig jul!

LML

Johanne Skærbæk

Stationer

Jeg sidder og venter i kulden på bussen og mens jeg sidder der og spiser en risifrutti, iagtager jeg det travle liv på stationen. Alle de mennesker der går frem og tilbage og over fodgængerovergangen. Man kan tydeligt se når der er kommet et E-tog ind. Massere af folk vrimler over og få mennesker forsøger bravt at gå imod strømmen. Kort efter er der halvtomt igen med en jævn tilstrømning af mennesker. Nogle kommer løbende for at nå et tog, der alligevel først kører om 5 min og som kører hvert 10. minut.   En anden snakker i telefon og løber ligesom manden der skulle nå sit E-tog, dog bare hen mod Næstved-toget og i indgangen møder hun togføreren, der går ned på perronen og tager imod en dame mere inden han igen går ind i toget.
 Andre cykler over de hvide striber. Lidt ind og ud i tvivl om det er bedst at køre på fodgængerovergangen eller ved siden af og nogle sammen med en ven. Ved siden af mig sidder en anden afslappet og stille og roligt kommer flere og flere folk til og venter på bus 109. Der er en der tydeligt fryser og en der har en rullende taske med.
 Der er altid alle mulige slags liv på stationen og ind i mellem nogen man tror man vist nok kender. Jeg får lyst til at smile til dem alle, som jeg sidder der og kigger på alle de forskellige liv og grunde til at være her. Men endelig kommer bussen og jeg vender opmærksomheden mod min egen kolde krop og min tvivl om hvor jeg skal af. Jeg bliver mødt af en snaksagelig buschauffør med et cykelstyr som overskæg og jeg klipper og finder et sæde og så går turen ellers mod det mørke Strøby.

Hvordan har du det med offentlig transport?

LML
Johanne Skærbæk

Glad af Bio-Mio og julegavekøb

Hele skoeldagen er gået med AT. Stille og roligt uden det store. Til en forveksling har man faktisk fri - ingen afleveringer eller lektier - når man kommer hjem. Man kan bare slappe af uden dårlig samvittighed. Eftersom min mor var taget ind til min søster for at gå i biografen med hende og se 'De Urørlige', som jeg allerede har set, blev jeg inviteret med ud at spise. Det skal lige siges at 'De Urørlige' er fantastisk god film, virkelig, virkelig god! Men ihvertfald tog jeg imod tilbuddet og tog så toget til Dybbølsbro 2 timer før vi skulle mødes. På Fisketorvet fandt jeg de gaver jeg manglede(det vil sige alle), så det er enormt dejligt og har det ret godt med de gaver jeg har købt :D jeg blev da også selv helt inspireret, når man lige pludselig sådan kommer ud og shoppe igen. Af hensyn til min pengepung har jeg ikke shoppet andet end på nettet, den sidste lange tid. Men pludselig var jeg omgivet af lækre ting og sager overalt!!! Jeg må indrømme jeg har et meget stort shoppegen og for en gangs skyld var det ikke kun mig selv jeg så gaver til, men også til dem jeg allerede har købt til. Så skulle de have det og det og se den, nej ihhh...

Men tiden kom og de blev færdige med filmen og vi snuppede bilen(med meget besvær - du skulle have taget toget mor) og kørte så til kødbyen og tog ind et sted, Bio-Mio, min mor havde været med sine veninder før. De var lige efter mit hjerte og hoved. Økologisk, biodynamisk, unik oplevelse(ikke bare endnu en café) med mange vegetarretter og miljøvenligt. Åh min gud! Selvfølgelig var det lidt dyrere, men det var nu ikke meget og maden smagte virkelig godt! Kan varmt anbefales. De havde lange hylder med forskellige drikkevarer og det var ikke bare de sædvanlige coca-colaer osv. men forskellige mærker og varianter og så var det selvfølgelig økologisk. De havde også et smart system hvor man bare kunne gå op og bestille sin mad når man ville og så blev det sat på det kort, man havde fået udleveret. Det er især super smart når man er med veninderne ude og skal betale hver for sig. 

Ved 21-tiden går vi glade med god samvittighed og chokolademousse i maven hen af gaden og sætter os igen i bilen. Vi sætter min søster af og mig og min mor snakker hele vejen hjem. 

Jeg elsker København lidt mere for hver gang jeg er der. 

Jeg er i godt humør <3 Det eneste jeg kommer i tanke om er at min cykel står på stationen nu. 

Sov godt alle sammen og drøm søde drømme ;)

LML

Johanne Skærbæk

Julefrokosternes indtog

Julefrokosternes er nu for alvor begyndt! Jeg lagde i går ud med en af slagsen hos min veninde fra efterskolen. Dejliiigt! Party, party og så vågne op til 4 skønne efterskolepiger, man ikke snakker sammen med i mange uger af gangen, var noget af det bedste. Stemningen var bare super god og vi kunne være lidt klamme sammen, mens vi snakkede.
Selvom vi er tæt på jul, er det den første julefrokost jeg har været til, alle andre ligger i januar! Men det er nu også meget rart. Sådan når alt er blevet taget ned og der ikke er mere stress osv. at man stadig har nogen dejlige fester at glæde sig over og kan nyde ;)
Denne uge skal overstås med AT og så begynder julen for alvor, juleaften og familie julefrokoster! Familie julefrokoster er jeg knap så stor fan af. Men det skal, om end træls, nok gå: Det har det ihvertfald de andre år og bedsteforældrene bliver jo så glade.
Nu har min søde mor lavet frokost til mig og så er det bare med at indtage min seng med den store pose slik og chips vi købte på vej hjem fra stationen og så se en film eller måske Matador ;D Mission hygge er sat i gang!

Hvornår var/er din første julefrokost? Er der overhovedet nogen?

LML
Johanne Skærbæk

"Reflektér venner!"

"Det er helt og aldeles uacceptabelt, at jøder i Danmark kan føle sig tvunget til at skjule deres religion. Frihed til at mene hvad man vil, og tro på de guder man vil (eller for den sags skyld slet ikke tro på nogen) og være åben og offentlig om det, skal være en selvfølge i Danmark

(...)Jeg deler som bekendt frustrationen over den fortsatte israelske besættelse af de palæstinensiske områder og den brutale fremfærd overfor den palæstinensiske civilbefolkning.

Men det er fuldstændig uacceptabelt, at nogle personer lader den frustration gå ud over jøder i Danmark eller for den sags skyld andre steder. Mennesker, der intet som helst ansvar har for den israelske regerings krænkelser af menneskerettigheder og international ret.

(...)Men i det øjeblik at mennesker -blot på grund af deres jødiske tro og baggrund - stilles til ansvar for den Israelske regerings ugerninger er den røde linje krydset med flere tusind kilometer. Så er det antisemitisme. Og så skal der siges klart og entydigt fra.

(...)Så længe jøder skal gemme kalotten, så længe homoseksuelle ikke kan hånd i hånd, så længe der bliver spyttet og bandet efter kvinder, der går med tørklæde, så har vi et problem. Og det er et problem, som vi alle er ansvarlige for at løse.

(...)De fleste har sikkert oplevet at sidde til julefrokoster eller familiefester, hvor samtalen pludselig udvikler sig til fremmedfjendsk eller små-homofobisk snak. Sig fra! Også selvom det ødelægger den gode stemning. Somme tider er det nødvendigt.

Shalom." - Johanne Schmidt Nielsen, 'Send et smil til mennesket under kalotten og bag tørklædet'

"Hvorfor er det at hver gang en person opfordrer (i dette tilfælde Johanne) til mere medmenneskelighed, smil og forståelse, så går mange debattører i forsvarposition. 'Jamen dine vælgere gør det også', 'der er altså andre som er ''værre'' end os rundt om julefrokostbordet' osv osv. Tag det nu bare for den opfordring det er - at vi alle skal behandle hinanden lidt bedre. Tid til lidt selvreflektion rundt omkring i de små hjem - det værste der kan ske er, at du bliver et bedre menneske.." - Thomas Nielsen, kommentar på  'Send et smil til mennesket under kalotten og bag tørklædet'

Tanker med sneen knirkende under støvlerne

Sneen knirker under mine fødder og Ed Sheeran lyder fint i mine ører, som jeg går hen ad vejen på vej til skoven. Jeg er på gåben og ikke cykel i dag, så jeg så mit snit til at gå gennem skoven hjem. Der er ikke blevet ryddet, men på stierne er isen blevet presset og er nem at gå på. Som jeg går der mellem træerne er der tydelige spor efter dyrene og sommetider passere jeg da også noget pletvis, gul sne. Jeg møder et par løbere eller nogle håndværker-biler og hunde-luftere, der benytter skoven ligesom mig, men ellers er jeg alene. Jeg tænker altid lidt, at de måske tænker hvad sådan en ung pige dog gør frivilligt i skoven.
 Min hætte er på i det kolde vejr og jeg tænker på livets store og små spørgsmål. Som fx hvad jeg skal når jeg kommer hjem og at jeg godt kunne tænke mig at back-packe efter gymnasiet. Det med at back-packe kunne være smart, for du er ikke så afhængig af om din motorcykel eller cykel eller hvad man nu rejser med, er i orden. Det er kun der selv der skal fungere. Problemet med det er bare det er så kedeligt at gå og hvis man rejser i nogle måneder, skulle man tro man havde nået at tænke sit liv igennem et par gange. Af det springe endnu en tanke, nemlig, at man da burde skaffe sig en rollator! Så kunne computeren lige står der og så kunne man se 'Matador' eller sådan noget imens man går eller sidder i toget. For så at redde en lille del af verden samtidig, kunne man lave det sådan at det skabte strøm, når nu man alligevel går. Skide smart. Okay. Der går nok lidt tid før det kommer på markedet. Men idéen er der!
Så jeg fortsætter og jeg ved ikke hvornår jeg tog afsted, men det følges som uendelig lang tid siden da jeg går ud på vejen få 100 meter fra mit hus. Her bryder lyset igennem og et lille smil bryder frem på mine læber. Det hele er jo egentlig meget godt.

LML
Johanne Skærbæk

Så kom vi hertil :)

Det er den 12-12-12 osv. Som de fleste nok har opdaget i dag. I min seng ligger der en og sover. Det er nu meget sødt! Jeg selv sidder bare og fordriver tiden lidt. Jeg har haft nogle virkelig lette skoledage - 2 1/2 modul mandag( ja Hans Jørgen gav os fri fordi det var for koldt i idræt :D) Tirsdag 1 modul og 2 moduler i dag. Luksus luksus! Det er endelig alle de timer jeg havde i starten af skoleåret der kommer tilbage nu. Der havde vi 4 moduler næsten hver dag. Så er det nok også fordi vi så småt har afsluttet alt hvad der hedder NV, AP og latin.
Det er enormt dejligt det er nu her vi har så få timer. Fordi der har jo lige været musical-forløb og det skal man lige vende tilbage fra og så er det jo bare et godt stykke inde i året, hvor man er ved at køre lidt træt.
Synes i det hele taget dette halve år er gået hurtigt. Der er ikke sket nær så meget som på efterskolen, dagene er bare gået og pludselig er der kun lidt under 2 uger til juleferie.

Har det været et langt halvt år for dig?

LML
Johanne Skærbæk

Søndag aften

Min farmor har strikket sokker til mig og hun er gået helt amok denne gang -  hun har lavet to par med to forskellige helt vilde mønstre! :D Jeg sidder nu med et par af dem på:

Her sidder jeg i min seng med nattøj og har lavet afleveringer heeeeeele dagen. Kan faktisk ikke huske jeg har lavet noget andet end lektier, end et spil tetris engang imellem. Men nu er de lavet og klar til aflevering=intet lektiefængsel og klar til evaluering/afslutning på NV. Endeliiig! AP prøve er også i denne uge. Så er nogle af de mest træls fag ude af verden og der er kun 2 uger til juleferie! Jeg har endnu ikke fundet et sted at holde nytår... Men det løser sig nok, det gør det altid! Nu vil jeg ligge mig ned med Harry Potter i hånden og nyde min dyne med nyvakset sengetøj! hunden ligger ved siden af så sødt og jeg skal forbandet tidligt op i morgen som altid. Sov godt derude!

Hvad har du fået i din julekalender, adventspakke eller måske pakkekalender i dag?

LML
Johanne Skærbæk

Bare helt, helt alene

Anden aften i 3 uger, hvor jeg bare skal sove helt, helt alene. Nørj hvor er det dog alligevel rart. Jeg elsker at være sammen med folk uden tvivl og jeg har da endda lyst til at invitere nogen hen og se en film eller noget nu. Men jeg kan godt nok mærke jeg er træt og det bare at kunne chille hele aftenen under dynen og med en pose slik, når man har været sammen med nogle konstant de sidste 3 uger.  Så vil sige at det er intet under, at jeg er en anelse træt og hungrer lidt efter bare at slappe heeeelt af. Og så er de endda juleferie. Hvordan kan det blive bedre? Ingen julegaver og vigtigst af alt: inge afleveringer, lektier og timer at dukke op til!

Har du duftet til vinteren? Været indenfor og taget en dyd indsnusning ud af døren. Det er ligesom når det har regnet, det dufter friskt og skønt :D

LML

Johanne Skærbæk

Jeg faldt over denne artikel og synes den har nogle vildt gode ting og tanker med og også nogle af mine  egne uudtalte tanker:

Den (usunde) frie vilje

LML

Johanne Skærbæk

Community Crewet udvidet!

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til København med Community Crewet. Det ‘gamle’ crew, har nu mødt de nye kræfter i form af 5 piger. De virker super seje og søde og jeg tror det bliver et godt samarbejde og de havde også super mange fede idéer til hvad der skal ske på deres år på Faxehus af både stor og små ting. Det er super dejligt og en fed mulighed for at få Faxehus´ værdier levet endnu bedre ud. Det bliver også godt med flere til at få idéerne ud i livet, især fordi vi ‘gamle’ går på gymnasiet og det tager en masse tid, hvor de nuværende elever har en meget bedre mulighed for at få ført en masse ting til virkelighed og så skal de jo også ‘overtage’ meget af arbejdet efter os.

Utroligt mange havde meldt sig til Crewet og viser interesse for det og det er jo fantastisk, at så mange støtter det arbejde vi laver og at så mange vil være med til at hjælpe skolen.

Et par af de nuværende Faxehus´er havde været i Faxe Ladeplads Super Brugs og i Røde Kors genbrugsbutik og her havde de havde fået for flere hundrede kroner klementiner og peanuts og flere poser med tøj fx. jakker. Super, super sejt af både Røde Kors og Super Brugsen, men også dem der havde taget afsted og gjort det! Alt dette gav vi til Mændenes Hjem, som blev super glade.

Det tog ingen tid og vi fandt derefter vej til Christiania og satte os på en hyggelig café og med varm kakao i hænderne (varm hyldeblomstsaft i mit tilfælde), fortalte vi lidt om hvad Community´et egentlig er og hvad det indebærer at være med i.

Som altid holdt nogle virkelig gode og ikke mindst hyggelige møder med masser at snakke om og med gode idéer, konstruktiv kritik og  nye forslag og tiltag. Sådan noget som at mødes med community´et får altid en masse minder og ikke mindst gejst og engagement frem i en. Ting man glemmer og mister lidt i hverdagen på gymnasiet, kommer med ét tilbage og man har igen den der tro på ting kan lykkedes, at man er en del af noget, hvor man udretter noget og har noget at komme med.

LML

Johanne Skærbæk, elev 2011/12

Jul - kærlighedens og hyggens tid?

Sneen daler stille udenfor og december er begyndt. Jeg har det som et lille barn, der ikke kan vente med at åbne sine kalenderpakker, adventsgaver og slikkalenderen. Leren til juledekorationen er købt, der er lys i busken udenfor og der er marcipan og nougat til konfekt. Gymnasiet har et juletræ og der har været jule-happening med nissehuer og julemusik. Kalenderen siger den 4. december og julestemning har spredt sig noget så voldsomt. Det er hyggeligt uden tvivl. Men. Jeg kan ikke lade være med at mærke alt det der rykker uroligt og modstræbende på sig inde i mig. Jeg synes julen er noget så forfærdeligt opreklameret og et grumt forbrugshelvede.
Jeg hader at købe gaver, for man ved aldrig hvad man skal give og de ting de ønsker sig og som ikke koster en formue, kan folk alligevel selv købe. Samtidig har jeg heller ikke selv rigtig nogen ønsker, som jeg virkelig bare må have og jeg ser heller ikke grunden til at vi skal have gaver, fordi der engang var nogen der troede på at en dude ved navn Jesus kom til verden.
Julen har udviklet sig til noget helt andet end det oprindeligt var, nemlig fejringen af Jomfru Marias søn Jesus. Jeg selv er ateist. Der er noget der ikke hænger sammen.
Det er blevet en tid, som mange frygter og stresser i eller på den helt modsatte side glæder sig til og nyder. Samtidig med alle dem, der slet ikke har jul i deres kultur. Bevares, det er skønt med noget vi er sammen om, men traditioner kan også hænge mig langt ud af halsen og julen er nu nok den værste.
Man bliver slæbt til årelange julefrokoster med fed, ulækker(efter min smag) mad hos ens bedsteforældre og dødsyge familie og der er tradition for at spise overdrevede mængder af noget som man måske slet ikke har lyst til.
Hvorfor skal de ellers så hyggelige lys slukkes når vi kommer til januar? Der er stadig 2 mørke måneder tilbage.
Der bliver købt uendelige mængder af pakkelegsgaver, pakkekalendergaver og adventsgaver og ofte er noget ubrugeligt fis eller noget man slet ikke har brug for. Så sandt om det er dejligt med en gave, men meget ender i skralderen eller - hvis man tør - i en pakkelegsgave til næste års bingo. Jeg spiller ikke hellig, når jeg siger jeg langt hellere ville vinde eller få en gave hvor der lå et bidrag til en støttende årsag.
Jo det er hyggeligt at spille, være sammen, have fri og modtage og give, men traditioner kan også hænge mig langt ud af halsen og julen er nu nok den værste.
 Det er et orgie, man ikke kan takke nej til. Hvert år hører jeg på min far brokke sig og råbe osv., men hvert år er det også den samme rutine, der ikke bliver gjort noget ved. For guds nåde til den der bryder med de oldgamle 'hyggelige' traditioner. Hvad blev der af hyggeligt samvær og kærlighedens tid?

Hvad synes du om julen og er du i julestemning?

LML
Johanne Skærbæk

150 mand på en røverkiste, heey ho, falder døde om!

Jeg nyder denne -7 graders dag under min dyne og med lidt mild sygdom. Jeg har sovet siden kl. 16 i går efter jeg kom hjem fra oprydning efter musical. En masse kæmpe tæpper, som man kan undre sig over hvor alle de egentlig er blevet brugt henne, var blevet lagt sammen og jeg tog taknemmeligt hjem til varme og noget morgenmad kl. 13. Jeg var gået i seng, eller rettere fundet en seng, omkring kl. 6 den nat/morgen efter en skøøøøn afslutningsfest, hvor vi først begyndte på afslutningsmiddag kl. 01. Inden da spillede vi vores aller-allersidste forestilling af Skatteøen. Den sluttede af fantastisk godt. Jeg kunne dog mærke hjemmefra at jeg var træt og jeg vidste det bare ikke ville gå helt godt. Jeg nåede da også at falde mellem tilskuerrækkerne og slå mit knæ meget voldsomt. Sådan, at jeg ikke kan ligge vægt og bøje det uden det gør ondt nu. Scenerne herefter var heller ikke helt med mig, men da vi kom til sidste og længste scene, vendte det heldigvis og det gik pisse hamrende godt!
Hver forestilling er gået bedre og bedre for hver gang der er gået. Efter hver forestiling har vi kunnet sige: "Det her var klart den bedste hidtil!" Og det har været så sjovt og fedt at spille med og kunne mærke sin karakter udvikle sig så meget. Selvom jeg har været med i så mange teaterforstillinger, hvor jeg endda har haft en mere fremtrædende rolle før, har jeg lært overdrevet meget af det her 3-månders forløb. Det har været enormt professionelt, alle har været dytige og for et langt større publikum, der har givet stående klapsalver med god samvittighed. Jeg har i stedet for at blive træt af at blive ved med at spille forestilling efter forestilling, blot glædet mig mere og mere til næste forestilling.
Ugen af forestillinger har været utrolig intens og man har levet som i bobbel. En Skatteøen-bobbel. Man har ikke haft tid eller energi til andet. Hele ugen har jeg haft mindst 3 drenge sovende hjemme hos mig og det har været voldhyggeligt og dejligt. Vi er taget afsted hver aften og morgen sammen og de dage vi ikke har haft folkeskoleforestillinger har vi spillet spil. Det har også været de dage, hvor man fandt ud af hvor man træt man egentlig var.
 Hver aften kl. 24 er vi  kommet hjem til god aftensmad og hver morgen kl. 6 er vi vågnet til hjemmelavede boller. Mine forældre har været skønne og det var et dejligt øjeblik da en af drengene den sidste dag krammede min mor og sagde tak. Min mor svarede at de næsten ville komme til at savne dem og han svarede følelsesladet tilbage med "i lige måde". De andre blev ved med at takke og sige hvor skønt det havde været og kom endda over i noget med at flytte ind. Der er nu også næsten helt tomt uden dem her på værelset, som før var fyldt til randen af madrasser, tasker og dyner.
Så småt begyndte man også at lære flere og flere at kende, selvom jeg synes det har været lidt strengt med at blive et rigtigt hold og med at alle blev inviteret ind. Derfor bliver det nu også dejligt at komme tilbage til de bedste venner i 1.e. Jeg glæder mig bestemt ikke til at skulle have fysik efter 8 timer i skole igen, men det bliver jo næsten ren afslapning efter det jeg har været igang med. Som vores instruktør kaldte det: 'Det umulige projekt'.

Det er mærkeligt nu faktisk at kunne teksterne på sangene, som man før bare nynnede med på og høre en dreng og ikke Trisses dejlige stemme synge Jims sange. Spøjst at tænke på en dans eller et sceneskift  når man hører en sang. Det er absurd at tænke på man selv har opført så stor en klassiker og at det er mig, der har stået og sunget "Drømmene om rigdom" af mine lungers fulde kraft, mens jeg væltede en stol og løb mellem publikum, at jeg har kravlet op af et 3-meter højt stillads, mens jeg griner under 'Blod og guld', at jeg har slået ud i luften og lavet 'skummeleren' under 'Det sorte tegn', at jeg har overtaget en mikroporter efter en af naboerne har sunget 'Naboerne', at jeg har mimet forskellige mord-metoder, mens jeg skændtes med andre pirater under ' Det kan være dumt og dyrt at takke nej', at jeg har siddet backstage og grint og nydt at se og høre 'De engelske dyder' og 'Ostesangen', at jeg har siddet med et krus æblejuice i hånden og spillet fuld på kroen 'kikkerten' under sangen 'Brødre skal vi dele' og at jeg har siddet henført og imponeret under Mrs. hawkins sang 'Fuld af nattens stjerner' og når danserne bevægede sig til 'Den flyvende hollænder', at jeg har gjort mig klar til at sove med åben mund og højre snork under 'Drømmen', at jeg har skrålet og knipset med på 'En, to , tre så er vi borte' og 'Hyldestsangen' og  at jeg har stået med et fikseret blik og sunget 'Skatteøen' ind og af scenen under 'Admiral Benbow' og 'Tak fordi I kom'...

Et 3-månders projekt er overstået. En anden fra musicalen skrev som en kommentar på Facebook: "150 mand på en røverkiste, heey ho, falder døde om!" Jeg synes det er meget rammende, trods makaberheden i det, er det meget symbolsk: Et helt musical-Skatteøen-hold er nu ovre, som var det dødt efter at have været oppe og toppe, som havde det fundet skattekisten. 

Foran mig står nu næste års musical og Tapperiets musical, hvor jeg er blevet en klovn og venter. Jeg har ingen anelse om hvor stor rollen er eller hvordan den er, så jeg glæder mig til at få manuskript. Jeg har dog, trods alt, på fornemmelsen, at det bliver en virkelig sjov rolle at spille og det kan jeg jo godt lide!

LML

Johanne Skærbæk

Duften af kanelsukker

Jeg går ned af gangen og ser nogle lærere gå frem og tilbage. I kantinen dufter der af kanelsukker og mange sidder med en skål havregrød og et par venner. Det ligner, at nogle af dem måske har aftalt at mødes her hver morgen til en snak over havregrøden, som en fast rutine, mens andre kan have mødt op i skole sammen, efter at have sovet sammen efter musical i går, imens at nogle helt andre sidder alene, efter en lang bustur og får lavet de sidste lektier... Klokken er 8.00 og hele kantinen emmer af hygge. Der er stadig god tid og mange er endnu ikke hastet ud i klasselokalerne. Jeg møder Victor og Anders på gangen - de er gået fra mig og til gymnasiet. Jeg selv er cyklet. De 2 andre har valgt at skippe første time. Ja vi var 5 i alt, der sov hjemme hos mig og som min mor udtrykte det da hun fik det af vide: "Milde moses. Men hyggeligt var/er det og generalprøven gik godt.
Jeg går forbi et tomt og mørkt klasselokale og den næste dør viser ind til mit klasselokale, der er næsten tomt, men dog belyst. Her sidder ganske få mennesker og det føles så uvant og mærkeligt at komme så tidligt. Jeg finder nærmest febrilsk en plads og ser lige så stille og roligt folk komme ind og slå sig ned, åbne deres computere og tage overtøjet af. Nogen snakker om hvor mørkt det er og andre joker og diskutere over hvor de skal sidde. Denne morgen minder overhovedet ikke om den sidste gang jeg skrev - den første gang jeg kom til tiden.
Jaaa det er en mærkelig oplevelse at komme så meget til tiden. Det startede helt hjemmefra. I mit hoved var jeg stresset og prøvede som altid at skynde mig ud af døren. vi var først færdige med at spise kl halv 8. Men uret sagde jo kun 10 i 8, så jeg havde masser af tid.
Selvom jeg har fået næsten ingen søvn, da vi først tog fra gymnasiet kl 23.30 i går, kom jeg nemt op. Tænk hvad en 'sovekammerat' kan gøre ved en! Tænker med det samme tilbage på min roomie freja :)

Hvad spiser du til morgenmad?

LML
Johanne Skærbæk

SKATTEØEN

ÅRHJ-JOJ-JOJ-JOJ! 5 splintrende suveræne gennemspilninger i denne weekend og nu er det efterhånden så tæt på det kan blive! Skatteøen for fulde sejl og ud i verden! I morgen er der generalprøve og så. Ja så. En premiere kl 20.00 tirsdag aften, der byder velkommen til blod, guld og mindst én flaske rom.
Min ryg smerter, mine fødder er lemlestede og min krop træt, ja næsten smadret. Men det skal gøre ondt, før det er godt og det tror jeg efterhånden hver og en i musicalen kan skrive under på, dog er ingen kreperet endnu. Vi har alle kæmpet en brav kamp, for at komme hertil hvor vi står nu og kommer til de næste 6 dage. Den største, men også den bedste kamp, den kamp vi har arbejdet os hen imod, slaget(eller skal vi sige slagene?) over dem alle står endnu foran os. Det er nu, at de lærere og bedsteforældre, folkeskoler og Morten, fremmede og forældre, venner og søskende, der kommer for at kunne være med til at rejse hele jorden rundt og at få et lille glimt af skatteøen, skal blæses omkuld og imponeres. Ikke blot af store sværd og flotte kostumer, men også af skuespil, sceneopsætning, lys, bevægelse, lyd, sang, musik, dans...... Lige meget hvad tilskuerne lægger mærke til, er vi sikre på at vi kan byde velkommen ind på kroen Admiral Benbow i det gamle England med alt klappet og klart. Dette er Skatteøen!

Så lad os hylde kaptajn Morten og hele holdet bag og ikke mindst jer, der kommer og ser og lade drømmene tage os med! Retningen er lagt og så er det bare derud af.

LML
Johanne Skærbæk