Sneen daler stille udenfor og december er begyndt. Jeg har det som et lille barn, der ikke kan vente med at åbne sine kalenderpakker, adventsgaver og slikkalenderen. Leren til juledekorationen er købt, der er lys i busken udenfor og der er marcipan og nougat til konfekt. Gymnasiet har et juletræ og der har været jule-happening med nissehuer og julemusik. Kalenderen siger den 4. december og julestemning har spredt sig noget så voldsomt. Det er hyggeligt uden tvivl. Men. Jeg kan ikke lade være med at mærke alt det der rykker uroligt og modstræbende på sig inde i mig. Jeg synes julen er noget så forfærdeligt opreklameret og et grumt forbrugshelvede.
Jeg hader at købe gaver, for man ved aldrig hvad man skal give og de ting de ønsker sig og som ikke koster en formue, kan folk alligevel selv købe. Samtidig har jeg heller ikke selv rigtig nogen ønsker, som jeg virkelig bare må have og jeg ser heller ikke grunden til at vi skal have gaver, fordi der engang var nogen der troede på at en dude ved navn Jesus kom til verden.
Julen har udviklet sig til noget helt andet end det oprindeligt var, nemlig fejringen af Jomfru Marias søn Jesus. Jeg selv er ateist. Der er noget der ikke hænger sammen.
Det er blevet en tid, som mange frygter og stresser i eller på den helt modsatte side glæder sig til og nyder. Samtidig med alle dem, der slet ikke har jul i deres kultur. Bevares, det er skønt med noget vi er sammen om, men traditioner kan også hænge mig langt ud af halsen og julen er nu nok den værste.
Man bliver slæbt til årelange julefrokoster med fed, ulækker(efter min smag) mad hos ens bedsteforældre og dødsyge familie og der er tradition for at spise overdrevede mængder af noget som man måske slet ikke har lyst til.
Hvorfor skal de ellers så hyggelige lys slukkes når vi kommer til januar? Der er stadig 2 mørke måneder tilbage.
Der bliver købt uendelige mængder af pakkelegsgaver, pakkekalendergaver og adventsgaver og ofte er noget ubrugeligt fis eller noget man slet ikke har brug for. Så sandt om det er dejligt med en gave, men meget ender i skralderen eller - hvis man tør - i en pakkelegsgave til næste års bingo. Jeg spiller ikke hellig, når jeg siger jeg langt hellere ville vinde eller få en gave hvor der lå et bidrag til en støttende årsag.
Jo det er hyggeligt at spille, være sammen, have fri og modtage og give, men traditioner kan også hænge mig langt ud af halsen og julen er nu nok den værste.
Det er et orgie, man ikke kan takke nej til. Hvert år hører jeg på min far brokke sig og råbe osv., men hvert år er det også den samme rutine, der ikke bliver gjort noget ved. For guds nåde til den der bryder med de oldgamle 'hyggelige' traditioner. Hvad blev der af hyggeligt samvær og kærlighedens tid?
Hvad synes du om julen og er du i julestemning?
LML
Johanne Skærbæk
