søndag den 16. december 2012

Julefrokosternes indtog

Julefrokosternes er nu for alvor begyndt! Jeg lagde i går ud med en af slagsen hos min veninde fra efterskolen. Dejliiigt! Party, party og så vågne op til 4 skønne efterskolepiger, man ikke snakker sammen med i mange uger af gangen, var noget af det bedste. Stemningen var bare super god og vi kunne være lidt klamme sammen, mens vi snakkede.
Selvom vi er tæt på jul, er det den første julefrokost jeg har været til, alle andre ligger i januar! Men det er nu også meget rart. Sådan når alt er blevet taget ned og der ikke er mere stress osv. at man stadig har nogen dejlige fester at glæde sig over og kan nyde ;)
Denne uge skal overstås med AT og så begynder julen for alvor, juleaften og familie julefrokoster! Familie julefrokoster er jeg knap så stor fan af. Men det skal, om end træls, nok gå: Det har det ihvertfald de andre år og bedsteforældrene bliver jo så glade.
Nu har min søde mor lavet frokost til mig og så er det bare med at indtage min seng med den store pose slik og chips vi købte på vej hjem fra stationen og så se en film eller måske Matador ;D Mission hygge er sat i gang!

Hvornår var/er din første julefrokost? Er der overhovedet nogen?

LML
Johanne Skærbæk