lørdag den 28. april 2012

Facebook kender mig

Jeg skal på Køge Gymnasium næste år og jeg går på Faxehus nu. Jeg synes Facebook har ramt ret plet i mine interesseområder :D

LML
Johanne Skærbæk

Rastløshed


I et samfund af normer, samfundspres, familie forventninger og traditioner...
LML
Johanne Skærbæk

Dysania

Jeg har været alene på værelset siden tirsdag. Freja skulle til optagelsesprøve på AFUC(Bed for hun kommer ind!!) og jeg har derfor måtte sove alene. Her har jeg oplevet det samme jeg oplevede da jeg sov hjemme og gik i folkeskolen. Jeg kan ikke komme op!!! Jeg kom for sent til morgenmaden XD Freja plejer altid at komme med "Johanne du skal op nu" og så plejer vi altid at nå den til maden. Det er som om, at når jeg sover alene, kan jeg ikke komme op! Og når jeg så endelig er oppe, så kan jeg bar eikke skynde mig. Wrahh! Hvad gør jeg i gymnasiet?! XD

Dysania
- The state of finding it hard to get out of bed in the morning

Kan du komme op om morgenen?

LML
Johanne Skærbæk

Faxehus post #2

Køkkendamerne. Ved første møde, tænker du: Holy fuck, de er sure! Men, men, men! De er så søde!! De laver masser af sjov og giver is hvis du har været god på køkken :D Elsker køkkendamerne <3 Så frygt dem ikke ;)

Faxehus post #1

I har måske det de der "teenagerpost #etallerandet", hvis i er på fx. weheartit.com. Sådan nogle vil jeg fremover prøve at lave noget der ligner lidt. De er en lille overskuelig tekst eller hurtig info, man for det meste kan forholde sig til. Jeg er nemlig godt klar over, jeg tit skriver nogle meeeget lange indlæg og vil derfor forsøge at nævne nogle små eller store ting fra Faxehus som har en eller anden betydning for Faxehus og en lille forklaring, når jeg kommer i tanke om dem. Her er min første:

Trapperne. Dette er love-hate! Jeg har på den ene side fået to ret så stærke lårmuskler, men på den anden side er det jo trapper og selvom man skulle tro det, bliver de ikke lettere at komme op af, selvom man har gået på dem adskillige gange hver dag i mange måneder!

Er det ikke ret overkommeligt og hyggeligt?

LML
Johanne Skærbæk

Brok, brok, brok

Jeg kan godt blive irriteret når fx min mor sidder i bilen og så kommentere hun en anden billists kørsel. Hvorfor kan hun ikke bare være ligeglad og lade være med at brokke sig over noget, som sådan set ikke vedrører hende? Kan hun ikke bare bekymrer sig om sit eget liv og sin egen kørsel?
 Kender du ikke det, at du gør noget som andre ikke må, men at du måske har en eller anden speciel tilladelse eller lignende til at gøre det og så når du så gør det, bliver der straks set skævt til dig? Som fx hvis en gartner betræder græsset, der ikke må betrædes, men andre ved ikke han er gartner og derfor skal han straks stemples som en værre rod.
 Synes der er meget af det her med hvad andre gør og med at være utilfreds med hvad andre gør, selvom det ikke går ud over en selv. Og især sådan nogle som mine forældre kan jeg blive irriteret på over det, fordi de bare lever deres kedelige, trivielle liv, hvor de selv går og sukker over hvad de vil, men gør det ikke og det hele ender ud i brok over et fortov i Vejle...
Så oplev da verden! Gør dog noget! Jeres liv er ikke slut, bare fordi det forventes at det er. Se verden fra et andet perspektiv, fordi måske er det faktisk en gartner der betræder det græs der ikke må betrædes?
Det kan godt være det er fordi jeg selv går på efterskole og er ung og dum og med en trang til at opleve verden og mine drømme og at jeg hele tiden møder nye mennesker, forskellige livshistorier og oplever nye ting, men altså helt ærligt. Er jeg helt væk, når jeg synes de skal droppe det og tage sig af deres eget kedelige liv først?

LML
Johanne Skærbæk

Efterskole

Der er meget, ja rigtig meget jeg ikke kan huske, men jeg kan huske inden jeg startede på efterskole! Jeg glædede mig sindssygt meget og brugte rigtig meget tid på at læse om efterskoler, se videoer og billeder. Jeg kan huske hvordan jeg bare ville væk hjemmefra og ud at møde de venner jeg skulle tilbringe et år med - ja måske hele mit liv!
Inden da, havde jeg været sindssygt meget i tvivl. Ja man skulle ikke tro det nu. Jeg besluttde mig faktisk i nærmest i seneste øjeblik. Jeg overvejede det i sommerferien til jeg skulle starte i 9., men efter at have fået at vide at det var noget jeg virkelig skulle ville, pga. af prisen og af den grund, at jeg fagligt set, sagtens kunne fortsætte på gymnasiet. Jeg havde også fået at vide af min søster, som selv var et år i USA som udvekslingsstudent efter 9., at da hun stod og var færdig i 2.g, ikke kunne lade være med at tænke på, at hun kunne have været færdig og student nu.
Efter mange flere overvejelser og flere snakke med venner og familie og research, blev jeg i vinteren sikker på, at jeg skulle afsted. Jeg ville på efterskole. Jeg skulle opleve året af mit liv; få venner og oplevelser for livet! Jeg vidste at nu skulle jeg væk hjemmefra, jeg skulle lave rigtig meget teater og  jeg skulle ud at leve sammen med dem jeg holder mest af: vennerne.

Alle på efterskolen har hver deres grunde til at tage på efterskole og mit råd er: Lige meget hvad, så tag et år på efterskole! Det er noget alle vil have godt af at opleve, lige meget hvem du er.

Jeg har fået alle mine forventninger og ønsker opfyldt til efterskole.
Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at fordi du kommer på efterskole, forsvinder alt dårligt du nogensinde har haft i dit liv og du bliver pludselig et perfekt menneske, men alt hvad du er og kan, bliver bare tidobblet! Og det samme gælder jo dem du er omgivet af. Lærerne forbinder du ikke nødvendigvis med en lærer og lektier, timer og studenterhue er ikke i centrum, men derimod din menneskelige udvikling! Lige præcis dét betyder alverden, for lige meget hvem du er.

Jeg sidder nu hjemme i min sofa. Ja, her kommer du altså stadig til at tilbringe tid, selvom du starter på efterskole ;) Jeg sidder her efter at have gået på Faxehus Efterskole siden 15. august 2011 og har ikke særlig meget efterskoleår tilbage. Vi har i denne uge skrevet i hinandens blå bøger, vi har skrevet hvad vi har husket hver elev for og af det kan man jo ikke undgå at kommer i et nostalgisk minde-mode og tænke på at der faktisk kun er 2 måneder tilbage, selvom det er nærmest umuligt at forestille sig! Det føles faktisk som om jeg har gået på denne skole i den tid jeg kan huske og at alle mine venner har kendt mig siden jeg var lille. Tanken om at skulle tilbage til denne sofa jeg sidder i nu, hver dag og skulle tilbage til kun at gå i skole med sine venner, til at skulle lave en masse lektier igen(;)) til igen, at skulle se fjernsyn eller spille computer, istedet for at være social døgnet rundt, til at skulle være en time væk fra dem man har været sammen med hver eneste da og tanken om at året ikke varer evigt er utroligt uoverskuelig lige nu. Lige nu lever jeg midt i det jeg har drømt om og om lidt skal jeg videre og tilbage til virkeligheden, selvom jeg allerhelst ville blive ved med at skulle nyde livet på den der helt specielle efterskole-måde...




Hvad er din grund til at tage på efterskole? Og hvis ikke du skal på efterskole, hvad er så din grund til ikke at gøre det?

LML
Johanne Skærbæk

Just like a swingride

Life´s like a swing, even if you´re get down sometimes, you also go up.
Life´s like a swing, you can swing higher and higher, and the higher you are, the harder it gets to get down again.
Life´s like a swing, you can always make it swing again.
Life´s like a swing, it gives you a good time.
Life's like a swingride, even if you jump off, you can always get back up.

And so what if you get a little dirty when you jump, after all it´s just a swingride ;D

onsdag den 25. april 2012

Har lagt en del nye videoer på Facebook og nogle af dem er meget pusseløjerlige og skægge:
http://www.youtube.com/user/56661619?feature=mhee

LML
Johanne Skærbæk

torsdag den 19. april 2012

The Kooks

Jamen så var det jo lige man opdagede The Kooks! Det lyder sgu egentlig meget lækkert  ^.^
Kendte godt den her sang i forvejen, men stødte lige på den:
  http://www.youtube.com/watch?v=saBgrlew3Yk&feature=related

Hvad synes I?

LML
Johanne Skærbæk

mandag den 2. april 2012

Kjøbenhavn!

Der er sikkert rigtig mange derude, der har påskeferie fra i dag af. Men her på Faxehus tager hele skolen til Nørrebro Lille Skole fra i dag til på onsdag. Her skal vi til dels være lidt kulturelle, men mest er det nu nok for at ryste os godt sammen. Det bliver hjulpet meget godt på vej af at vi alle sammen skal sove sammen i en gymnastik sal. Side om side på liggeunderlag og med sovepose.
Nogle tager afsted fra skolen, mens andre, som fx dem der bor i København, selv tager derind. Vi tager i forskellige hold fra skolen og til sidst mødes vi alle på Nørrebro Lille Skole :D
Så lige nu sidder jeg efter at have spist et par nutella madder til en hyggelig morgenmad med kun halvdelen af skolen og hører musik, mens min taske står pakket og klar til at tages med og afsted. Jeg glæææder mig, det bliver så hyg-geligt! :D

LML
Johanne Skærbæk