Der er meget, ja rigtig meget jeg ikke kan huske, men jeg kan huske inden jeg startede på efterskole! Jeg glædede mig sindssygt meget og brugte rigtig meget tid på at læse om efterskoler, se videoer og billeder. Jeg kan huske hvordan jeg bare ville væk hjemmefra og ud at møde de venner jeg skulle tilbringe et år med - ja måske hele mit liv!
Inden da, havde jeg været sindssygt meget i tvivl. Ja man skulle ikke tro det nu. Jeg besluttde mig faktisk i nærmest i seneste øjeblik. Jeg overvejede det i sommerferien til jeg skulle starte i 9., men efter at have fået at vide at det var noget jeg virkelig skulle ville, pga. af prisen og af den grund, at jeg fagligt set, sagtens kunne fortsætte på gymnasiet. Jeg havde også fået at vide af min søster, som selv var et år i USA som udvekslingsstudent efter 9., at da hun stod og var færdig i 2.g, ikke kunne lade være med at tænke på, at hun kunne have været færdig og student nu.
Efter mange flere overvejelser og flere snakke med venner og familie og research, blev jeg i vinteren sikker på, at jeg skulle afsted. Jeg ville på efterskole. Jeg skulle opleve året af mit liv; få venner og oplevelser for livet! Jeg vidste at nu skulle jeg væk hjemmefra, jeg skulle lave rigtig meget teater og jeg skulle ud at leve sammen med dem jeg holder mest af: vennerne.
Alle på efterskolen har hver deres grunde til at tage på efterskole og mit råd er: Lige meget hvad, så tag et år på efterskole! Det er noget alle vil have godt af at opleve, lige meget hvem du er.
Jeg har fået alle mine forventninger og ønsker opfyldt til efterskole.
Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at fordi du kommer på efterskole, forsvinder alt dårligt du nogensinde har haft i dit liv og du bliver pludselig et perfekt menneske, men alt hvad du er og kan, bliver bare tidobblet! Og det samme gælder jo dem du er omgivet af. Lærerne forbinder du ikke nødvendigvis med en lærer og lektier, timer og studenterhue er ikke i centrum, men derimod din menneskelige udvikling! Lige præcis dét betyder alverden, for lige meget hvem du er.
Jeg sidder nu hjemme i min sofa. Ja, her kommer du altså stadig til at tilbringe tid, selvom du starter på efterskole ;) Jeg sidder her efter at have gået på Faxehus Efterskole siden 15. august 2011 og har ikke særlig meget efterskoleår tilbage. Vi har i denne uge skrevet i hinandens blå bøger, vi har skrevet hvad vi har husket hver elev for og af det kan man jo ikke undgå at kommer i et nostalgisk minde-mode og tænke på at der faktisk kun er 2 måneder tilbage, selvom det er nærmest umuligt at forestille sig! Det føles faktisk som om jeg har gået på denne skole i den tid jeg kan huske og at alle mine venner har kendt mig siden jeg var lille. Tanken om at skulle tilbage til denne sofa jeg sidder i nu, hver dag og skulle tilbage til kun at gå i skole med sine venner, til at skulle lave en masse lektier igen(;)) til igen, at skulle se fjernsyn eller spille computer, istedet for at være social døgnet rundt, til at skulle være en time væk fra dem man har været sammen med hver eneste da og tanken om at året ikke varer evigt er utroligt uoverskuelig lige nu. Lige nu lever jeg midt i det jeg har drømt om og om lidt skal jeg videre og tilbage til virkeligheden, selvom jeg allerhelst ville blive ved med at skulle nyde livet på den der helt specielle efterskole-måde...
Hvad er din grund til at tage på efterskole? Og hvis ikke du skal på efterskole, hvad er så din grund til ikke at gøre det?
LML
Johanne Skærbæk
