Jeg kan godt blive irriteret når fx min mor sidder i bilen og så kommentere hun en anden billists kørsel. Hvorfor kan hun ikke bare være ligeglad og lade være med at brokke sig over noget, som sådan set ikke vedrører hende? Kan hun ikke bare bekymrer sig om sit eget liv og sin egen kørsel?
Kender du ikke det, at du gør noget som andre ikke må, men at du måske
har en eller anden speciel tilladelse eller lignende til at gøre det og
så når du så gør det, bliver der straks set skævt til dig? Som fx hvis
en gartner betræder græsset, der ikke må betrædes, men andre ved ikke han
er gartner og derfor skal han straks stemples som en værre rod.
Synes der er meget af det her med hvad andre gør og med at være utilfreds med hvad andre gør, selvom det ikke går ud over en selv. Og især sådan nogle som mine forældre kan jeg blive irriteret på over det, fordi de bare lever deres kedelige, trivielle liv, hvor de selv går og sukker over hvad de vil, men gør det ikke og det hele ender ud i brok over et fortov i Vejle...
Så oplev da verden! Gør dog noget! Jeres liv er ikke slut, bare fordi det forventes at det er. Se verden fra et andet perspektiv, fordi måske er det faktisk en gartner der betræder det græs der ikke må betrædes?
Det kan godt være det er fordi jeg selv går på efterskole og er ung og dum og med en trang til at opleve verden og mine drømme og at jeg hele tiden møder nye mennesker, forskellige livshistorier og oplever nye ting, men altså helt ærligt. Er jeg helt væk, når jeg synes de skal droppe det og tage sig af deres eget kedelige liv først?
LML
Johanne Skærbæk
