tirsdag den 27. november 2012

Duften af kanelsukker

Jeg går ned af gangen og ser nogle lærere gå frem og tilbage. I kantinen dufter der af kanelsukker og mange sidder med en skål havregrød og et par venner. Det ligner, at nogle af dem måske har aftalt at mødes her hver morgen til en snak over havregrøden, som en fast rutine, mens andre kan have mødt op i skole sammen, efter at have sovet sammen efter musical i går, imens at nogle helt andre sidder alene, efter en lang bustur og får lavet de sidste lektier... Klokken er 8.00 og hele kantinen emmer af hygge. Der er stadig god tid og mange er endnu ikke hastet ud i klasselokalerne. Jeg møder Victor og Anders på gangen - de er gået fra mig og til gymnasiet. Jeg selv er cyklet. De 2 andre har valgt at skippe første time. Ja vi var 5 i alt, der sov hjemme hos mig og som min mor udtrykte det da hun fik det af vide: "Milde moses. Men hyggeligt var/er det og generalprøven gik godt.
Jeg går forbi et tomt og mørkt klasselokale og den næste dør viser ind til mit klasselokale, der er næsten tomt, men dog belyst. Her sidder ganske få mennesker og det føles så uvant og mærkeligt at komme så tidligt. Jeg finder nærmest febrilsk en plads og ser lige så stille og roligt folk komme ind og slå sig ned, åbne deres computere og tage overtøjet af. Nogen snakker om hvor mørkt det er og andre joker og diskutere over hvor de skal sidde. Denne morgen minder overhovedet ikke om den sidste gang jeg skrev - den første gang jeg kom til tiden.
Jaaa det er en mærkelig oplevelse at komme  meget til tiden. Det startede helt hjemmefra. I mit hoved var jeg stresset og prøvede som altid at skynde mig ud af døren. vi var først færdige med at spise kl halv 8. Men uret sagde jo kun 10 i 8, så jeg havde masser af tid.
Selvom jeg har fået næsten ingen søvn, da vi først tog fra gymnasiet kl 23.30 i går, kom jeg nemt op. Tænk hvad en 'sovekammerat' kan gøre ved en! Tænker med det samme tilbage på min roomie freja :)

Hvad spiser du til morgenmad?

LML
Johanne Skærbæk