torsdag den 15. november 2012

Morgenkontrakt...

Nu vil jeg smutte ned under dynen og læse lidt Harry Potter.
I dag havde vi kun 1 1/2 time. For de andre var aflyst og 2. modul skulle vi bare et smut i Wika og tjekke produktionsland på forskellige varer. Jeg fik også af vide at studievejlederen, havde kigget efter mig i går. Så hende fangede jeg lige i dag og som den nok ikke helt vildt store overraskelse, så var det pga. for meget fravær. Suk. Hun var faktisk super flink og hun forstod min situation. Hun foreslog at jeg kom på det der hedder 'morgenkontrakt'. Det indebærer jeg skal ned hver morgen og sige godmorgen på kontoret, når jeg kommer. Det er sikkert mega hyggeligt, men også ret så komisk og lidt halvdumt, når kontoret ligger i den modsatte ende af sådan cirka alle lokaler, så jeg skal faktisk være der sådan 5 min før end normalt (eller 20 min er normalt i mit tilfælde). Det er super nederen med så meget fravær og at jeg ikke kan komme op, men det her er også lidt komisk må jeg sige. Nu er jeg tvunget til at stå op og jeg tror endda også, at en ven fra min klasse kommer forbi mig, så vi kan følges i skole.
Eftersom vi kun havde 1 1/2 time, sad vi bare og hyggede og snakkede. Da vi havde siddet der noget tid, kunne jeg ligeså godt blive, da jeg jo skulle til Skatteøen-øver. Så jeg endte op med at sidde fra cirka kl. 11 til kl. 15.30 i kantinen. Til øver repeterede vi den længste scene i stykket og vi var færdige kl. 19, så jeg skyndte mig ned på Tapperiet og kunne lige nå at være lidt med der. Desværre var den her gang og den næste gang de allervigtigste for mig, fordi det er der de bestemmer roller. Lige 2 ud af de 3 gange jeg ikke kan være der. Øv, øv, øv!
Nå, jeg glæder mig til at komme til tiden i morgen!

Er du slem til at komme for sent?

LML
Johanne Skærbæk