fredag den 29. juni 2012

Roskildøøøøøh

Så er den bedste og uden tvivl billigste stol fra Harald Nyborg købt. I morgen tager jeg den og en hel masse andre ting med til Roskilde '12. Mit 2. år, men denne gang ligger jeg i P og med sådan cirka 18 mennesker mere end sidste år.  Jeg glæder mig helt vildt til at opleve stemningen igen og det liver jo bare for vildt! Jeg fandt ud af hvor jeg skulle sove, trods nødstilfælde og nu sover jeg hos nogle vildt dejlige tøser. En af dem skal jeg også arbejde sammen med. Vi skal sammen med glade Thor promovere skolen på en vildt nice måde. Vi skal sprede god stemning og dele 3000 armbånd ud! Vi laver nogle vildt fede events hver dag og af det får jeg min roskilde-billet og det er mere end nok, for det bliver noget af det hyggeligste  ^.^ Se mere her og deltag dog! Der er fyldt med gratis ting og du kan købe forskellige ting der støtter gode formål, samt deltage i de super fede events! Der er absolut ingen grund til ikke at komme: http://www.facebook.com/events/340755529328492/
Og selvom Faxehus også giver et gratis måltid, har jeg købt langtidsholdbare ting og kan nu nyde 8 vegetariske dage på en ellers ret så sund kost, med som så bliver suppleret op med utrolige mængder juice, sodavand og spiritus. På Roskilde bliver camping og fest kombineret på den fedeste måde.
Det eneste jeg mangler nu er den lille detalje at pakke. Men mon ikke jeg når den inden kl 18 i morgen, hvor min mor kører mig op med alle mine ting og en trillebør.
Så fra i morgen skal jeg tilbringe en hel uge i selskab med 20 fra det bedste sted i verden! Selvfølgelig håber jeg også på at møde familie og venner og andre nye dejlige mennesker og det ved jeg at Roskilde er fyldt med. For det er bare sådan på Roskilde at stort set alle får ja-hatten på og det resultere i en helt fantastisk stemning og en masse kærlighed :D
Der er ikke så meget andet end at se vad det byder på og så nyde det! :D

Skal du på Roskilde?

LML
Johanne Skærbæk