onsdag den 7. marts 2012

Endnu en blog!

Jeg blev for nogle dage spurgt om jeg ville blogge til vores skoles hjemmeside og der måtte jeg sige ja! Skolen har gjort en massiv indsats på at lave reklame for skolen, da de ikke har nok elever og deraf kommer også en ny hjemmeside. Så hvis I kun vil vide noget om mit liv på Faxehus, så følg min blog på Faxehus hjemmeside :) Skal nok ligge et link når den er oppe at køre. Jeg har nu sendt det første blog-indlæg, som lige for nogle minutter siden blev toppet med "kanon blog, skide god" fra vores forstander(jeg blev overordentlig glad, som jeg altid gør når jeg hører sådan noget), så her har I det:D


Politisk dag
Jeg stod op i morges, glædede mig til morgenmaden, som jeg bare mærkeligt nok gør, når de har de der havregryn med bananer i. De har bare den der konsistens som bare gør at det er godt. Det er sikkert fordi der er sukker på. Jeg ved det ikke. Men godt smager de og hvis de kan sikre, at jeg står glad op om morgenen så ofrer jeg gerne noget af den anbefalede daglige ration sukker. Så jeg kom nemt op, da jeg også tænkte på alle de timer vi byttede ud med en hel dags samfundsfag i form af ”politisk dag”. Ohm nom nom siger jeg bare!
I en blød sofa, med udsigten og lyden af havet i 3. sals hjemgrupperum gik jeg i gang med at undersøge Socialistisk Folkepartis miljø- og energipolitik, for at kunne være klar til senere at være ordfører for partiet. Det er cool at kunne gå dybere ned i partiet, få mere at vide og kunne snakke om hvad man er enig eller uenig med partiet om og prøve at snakke og fremlægge en politisk, vigtig sag. Vores parti-ordførere endte med at vinde kampen om hvem der var bedst til at fremlægge deres sag og jeg sidder nu i min seng med udsigt til en smuk solnedgang og omgivet af 4 andre, der ligger på kryds og tværs. Den ene sover og de andre snakker om vokseværk. Jeg har lige færdiggjort min tyske stil og der er en halv time til mad.
Foråret er kommet til Faxehus og jeg kan næsten høre fuglene synge gennem vinduet!

Jeg glæder mig til fremover at skulle fortælle det jeg kan om det at gå på Faxehus Efterskole!

LML
Johanne Skærbæk