Han var overalt på Tumblr og jeg tænkte, at når det er det, er der som regel noget med at bøgerne er gode som med fx Harry Potter og The Hunger Games.
Så jeg smuttede på bibliotekets hjemmeside og reserverede de allerede udlånte bøger. Den første, der kom hjem igen, var så 'The Fault In Our Stars'.
Spændt og fuld af forventning begyndte jeg at læse den og jeg skulle ikke blive skuffet!
Den er god, sådan virkelig god hele vejen igennem. Ærlig og på ingen måde pladderromantisk. Okay måske en smule, men på en oprigtig og virkelig måde.
Bogens hovedpersoner er meant-to-be fra starten og de ved det begge og læseren ved det. Omdrejningspunktet er så lidt at Hazel, hovedpersonen og fortælleren, har kræft, og møder så Augustus, som også har haft kræft, i den her ellers ligegyldige 'support-group'.
Deres ven bliver blind også pga. kræft, vi oplever Hazels liv, der er meget anderledes fra de fleste andres, hvordan hun ensom kun har sin mor til hun møder Augustus Waters og midt i deres kamp forstår de hinanden, Hazel ryger på intensiv og vi oplever hvordan Augustus bruger sit ønske på et af Hazels helt store ønsker. Herfra udvikler det sig og jeg vil intet afsløre for dig!
Det er bare sådan, at grunden nærmest til, at det er værd at skrive om denne, er twistet. Vi vidste hvordan Hazel havde en uhelbredelig kræft og vi vidste, at Augustus hjalp hende. Twistet er så hjerteskærende. Twistet er så godt beskrevet, twistet er så dybt, man er så meget med i twistet. Det er ubarmhjertigt, forfærdeligt, på ingen måde sukkersødt, men ærligt og begge ben bliver slået væk.
Faktisk er det nedenstående billede nok det, der beskriver bedst hvordan jeg så ud i cirka hele slutningen af bogen og jeg vil derfor lade det tale for sig selv:
 |
| Voldsom følelse? Yes indeed, men hvis du læser denne bog, vil du vide, at dette ikke er en overdrivelse. |
Skal du ned og reservere den på biblioteket nu? Okay? Okay.*
LML
Johanne Skærbæk
