fredag den 16. august 2013

Matematik c - jeg skal nok løse dig!

Så er to dage gået på matematik C.
Jeg er kommet hver dag. Vækkeuret har stået på 5.50 og jeg har så formået at få min krop ud af den varme (vinter)dyne og bakset mig afsted. Lidt stolt ja. Men jeg er også stadig spændt over det og synes det er sjovt og nyt indtil videre.
Det, at det kun er 2 1/2 time er nemlig også virkelig overskueligt. Jeg kommer jo hjem igen inden jeg normalt står op! :D

Men altså at det er gået helt smooth her de første to dage er vist ikke helt sandt. Det er nemlig sådan at
1. Jeg gik til det forkerte hold den første dag
2. Det hold startede om onsdagen
Men, men, men mit hold startede først torsdag, så det var alligevel ikke et problem. Det med det forkerte hold/lokale, gør ikke så meget, da det var det samme, der blev lavet og jeg gik bare hen efter timerne og fik det rigtige lokalenummer.

Det var heller ikke ligefrem sådan, at jeg ikke kunne følge med fordi jeg var en dag bagud eller lidt småforvirret. Jeg behøver vist ikke ligge skjul på, at det der med ligninger og især regnehierarkiet (potenser før gange før plus osv.) har jeg rimelig godt styr på. Det er nu cirka 3. gang jeg har om det og jeg kan gøre det næsten automatisk. Det kan mine klassekammerater ikke. Men det er jo også derfor vi er der! Så tålmodigheden er høj og jeg gør min overskudsrolle i gruppearbejde så godt som jeg vist nu kan :)

Det, at jeg kan finde ud af det gør også, at jeg er en del hurtigere til at komme igennem opgaverne og det fører mig jo så bare videre til næste dags lektie eller ekstraopgaverne.
I dag stødte jeg dog på noget jeg aldrig har været en haj til. Nemlig selv at skulle lave ligningerne! Det var noget med at skulle finde ud af hvor mange, der så var. Med lidt hjælp fra læreren kom jeg dog et godt stykke og troede jeg havde lavet det rigtigt derefter.
Men da jeg afprøvede, virkede det ikke!
Så vi får fri og jeg ringer til mor (ja!) og spørger hende til råds. Hun sender mig det så og jeg kan ikke helt få det til at give mening hvad jeg så skal bruge det til.
 Opgaven skal bare løses og jeg kan ikke ligge den fra mig - selv da jeg er kommet hjem.
Men mor forklarer så lidt mere med hvad man skal gøre med det hun har lavet. Men nej. Det vil stadig ikke!
Så er det dog sådan - nu kommer den lykkelige slutning - at jeg har hele tiden har forbyttet plus med minus(Og jeg som gjorde det automatisk). Det hele gik op og det viste sig, at det var det jeg havde gjort fra starten var rigtigt.
Oveni det kom så, at jeg også fik løst en anden opgave hvor jeg også skulle skrive en ligning for hvor meget der var i alt. Den var pludselig nem!

Nu er det bare først på tirsdag jeg skal afsted igen...

Har du også oplevet at nogle opgaver bare skal løses før du kan slippe dem?

LML
Johanne Skærbæk