fredag den 23. december 2011

Julen gør mig sur.

Aargh! Mit hoved er ved at kamme fuldkommen over af aggressivitet! Dagen starter med vi vader rundt i Tiger, for at finde 20 10 kroners gaver. Altså helt ærligt. Hvornår har man sidst gået en random dag ind i Tiger og købt for 200kr random ting? For derefter på selve den dag gaverne skal gives væk, ender selv med enten ingen gaver eller en eller anden dum ting, man aldrig rører igen efter at have pakket den ud.
Med de pakker købt, går turen til torvet og efter at have købt fiskefilleter, ser min mor 3 bundt tulipaner for 50kr. Jeg har det ret meget på samme måde, som med juletræer. Hvorfor bruge så usandsynligt mange penge på noget der går ud? Plant dog en eller anden hæk i haven i stedet, den står også næste år. Og næste år igen. Og næste år igen...
Jeg har gemt ønskeseddel fra min søster og aner ikke hvad jeg skal give hende. Vi tager dog til banken, for at hæve, men maskinen, som faktisk er langsom pga julestresset, synes åbenbart, at koden til mit helt nye kort, er forkert og sluger derfor kortet. I mine allerede aggressive tilstand, som forresten begyndte i går morges ved morgenbordet, flyver min hånd lige ind i siden af maskinen. Wupsi. Banken er jo et ret stille sted.
Vi trækker et nummer med det samme, for at få kortet tilbage. Det. Tager. Timer!
Men jeg får kortet tilbage og får hævet. Damen spørger så sådan ret dumt: "Kan du så huske koden" Altså  hvad tror du selv? Nårh ja jeg synes bare det kunne være sjovt, hvis maskinen nu tog mit kort og vi skulle vente i virkelig lang tid. Døph mand.
Vi vader herefter rundt i byen, efter at have fundet en ønskeseddel på min mors arbejde. Ender i Imerco og køber et pastellilla tørrestativ og to grillhandsker. Fedt fedt. Jeg får også købt gave til min mor - 5 turs kort til svømmehallen og tager hjem.
Selv det at det nu hedder 1. juledag og ikke søndag irritere mig. Hvad med dem der ikke holder jul? Jeg troede vi skulle være et multikulturelt land. Undtagen når det er jul eller hvad?
Min konstante trang til at eksplodere eller svare igen lurer lige under overfladen. Min mormor er virkelig provokerende og kommentere, som hun altid gør. Så udmelder min mor, at hun keder sig og forslaget derfor kommer, at hun jo kan pakke de førnævnte pakker ind. Hendes svar til det er så at 'nej det er Johannes opgave'. Fuck min bare mand. Jeg svarer så altså: "Nej hvorfor er det det? Det er da ikke mig, der vil holde jul." UHA! Hvad siger hun? Jeg sagde det forbudte. Alle har det bare sådan, at jul det er noget der bliver holdt. Punktum. Så der blev lidt stille. Og nu går kommentarerne så på, "man skal endelig ikke stresse det lille barn" i form af mig. Det har da ikke en dyt med stress at gøre. Jeg er så  afstresset som det nu er muligt i en opsat, ignorant kernefamilie.
Mit største ønske lige nu er, at holde jul et andet sted. Tage til et anti-religiøst land og ikke skulle se på min tømte konto og hvor vejrmetrologerne skrev søndag; ikke 1. juledag og hvor emnet om en hvid jul, ikke var vigtigere end makrel i tomat og hvor kærlighed ikke tilhørte årstiden, men hjertet.
Min sidste kommentarer til denne fucked up, konservative tradition: Fuck medisterpølse og hvidt stakit! Stem rødt, hvis du virkelig vil give en gave og føle kærligheden.
Hvem tror du mest på? Julemanden eller Gud? For mig er det fuldkommen det samme.
LML(bortset fra når det er jul med familien)
Johanne Skærbæk
Så fik jeg vist alligevel ødelagt jeres julehumør ;)