søndag den 10. februar 2013

Party hard!

Så er en vild weekend næsten ovre. Fredag var der opvarmning inden gym-fest og det var jo med de bedste af de bedste! Virkelig, virkelig god aften.
4-5 timers søvn og op kl 7.30 for at komme på arbejde. Den første time led jeg lidt må jeg godt nok sige, sad lidt halvsvimmel ved kassen og tænkte jeg ikke klarede dagen. Men ellers startede hele vagten godt og der var en helt ny på arbejde, som skulle lære at sidde i kassen, så jeg fik lov til at gå på gulvet og det var virkelig rart.
Men den gud, som ikke er der, skal vide, at jeg vågnede! Dankortautomaterne kunne ikke oprette forbindelse til nettet og det resulterede i, at de måtte køre offline, som affødte en del problemer og forsinkelser. Flaskebonnerne virkede heller ikke og der var vold mange der havde besluttet sig for at tage i Netto. Det var det rene kaos. Tre kasser var åbne så godt hele tiden, den nye led for at følge med og køen var konstant lang og mens man sad og ventede på en leder, det kunne klare besværgelighederne, der selvfølgelig opstod, forklarede man problemerne, undskyldte og var for én gangs skyld glad for de, der betalte kontant. Kunderne var faktisk overraskende flinke. Jeg tror de kunne se vi gjorde hvad vi kunne og de kunne godt se vi ikke rigtig kunne gøre noget. En anden god ting, der også skete var, at jeg arbejdede virkelig hurtigt. Varerene strøg bare igennem. Så gik alt andet godt nok bare langsomt, men altså :D
Det endte med jeg blev 2 en halv time længere end min vagt egentlig var og holdte kun én pause selvom man skal have en hver tredje time, pga kaoset.
Da jeg gik var køen helt ned til der hvor vi har lys og jeg kunne ikke andet end sige god fornøjelse til den arme stakkel, der sad i kassen.
Da jeg kom hjem var jeg godt smadret, så jeg spiste lidt og jeg sov bare indtil maden. Derefter skulle jeg på den igen. For jeg skulle til 18-års hos en af mine bedst veninder. Jeg var godt nok groggy efter den lille smule søvn, men ikke desto mindre glædede jeg mig rigtig meget. Ingen som helst tvivl om det ville blive super godt! Og det gjorde det også! Elsker den måde, man bare kan give den fuldstændig gas, når man er med dem man har det bedst sammen med. Jeg bliver pludselig udadvendt og kan sagtens snakke med fremmede også. Man nyder bare livet og har det sjovt og godt.
I dag har været meget chill. Dog er min elskede, gamle cykel blev stjålet. Det værste var næsten reaktionen fra min far. Dog har vi allerede fundet nogle andre meget billige på DBA :)





VOLD DEJLIG weekend. Nu sidder jeg dog bare med en halvdårlig smag i munden over hverken at have lavet lektier eller afleveringer.

LML
Johanne Skærbæk