fredag den 1. februar 2013

Optur på en fredag med DGS regionsmøde

I dag havde vi kun 2 moduler og mødte samtidig sent. Det var perfekt, fordi jeg både kan nå at pakke til i dag(læs lidt længere ned, hvad det er jeg skal i dag) og jeg kunne få ordentlig med søvn efter endnu en arbejdsdag. Jeg havde ikke ligefrem glædet mig til matematik, men da vi nu har sluppet andengradsligninger og er gået i gang med potensen, som jeg faktisk kan finde ud af, blev det en virkelig rar time. Jeg kunne hjælpe de andre og pludselig vendte lidt af det der matematik-det-er-da-ikke-så-svært-glæde tilbage.  Oveni det fik jeg rost ret groft i engelsk for en kommentar til vores tekst og det var lige så det boblede lidt indeni, samt gode ord om min nye nederdel - som jeg ellers lige skulle tage mig sammen til at tage på - fra mine veninder. Hæhææ! :D
Nu er der cirka 1 og et kvarter til jeg sidder i bussen med 6 andre kg´ere og er på vej til Strib Skole på Fyn. Der skal jeg opholde mig hele weekenden og deltage i DGS(Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) Regionsmøde. Der vil være en nice kombi af en hel masse forskellige og fede foredrag(af blandt andet Mogens Lykketoft), debatgrupper, og hygge om aftenen i form af både speedmeeting, spil, jazz, fest og ikke mindst regionsdyst(som jeg ikke er heeelt 100 på endnu hvad er). Som den nørd jeg er, glæder jeg mig (næsten) mest til foredragene og håber på at blive fanget.
Jeg fik desværre ikke lige så mange af mine venner med, men de andre, der kommer med er også super flinke og vi er ihvertfald bekendte, så jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende. Og også alle de andre, der skal med! En, som også skal med, som går i 2.g fortalte mig at de plejer at være virkelig søde og imødekommende.
Jeg regner ikke lige med at tage min computer med, eller måske gør jeg, det ved man ikke, men i så fald må I vente til søndag med at få at vide hvordan det bliver. Jeg er virkelig spændt på hvordan det bliver og tror og håber uden tvivl på det bedste.

Ses på den anden side!

LML
Johanne Skærbæk