fredag den 15. marts 2013

Så blev det sgu´ fredag og endnu engang følger humøret med

Okay okay jeg indrømmer det - det er måske liiiige lovlig meget at skulle blive 100% veganer. Det bliver nok lige lovlig besværgeligt. Samtidig er det jo måske klogere/bedre for omverdenen, at man i stedet handler de 'gode' ting. Hvor meget gavn ville det også gøre hvis man udskiftede den økologiske mælk med soyamælk, hvis soya´en alligevel er blevet gensplejset. Men jeg holder ved at ville skære ned på mit forbrug af animalske produkter, ved fx. at ville prøve at lave mit eget slik uden alle fy-fy-stofferne. Det skal nok blive spændende og lækkert!
I dag var udover det en dejlig dag og jeg var overraskende frisk, selvom I ved hvor sent jeg gik i seng. jeg skulle møde sent og fagene var engelsk, matematik og tysk. Vi sluttede af med tysk med en film lige efter min smag. Den handlede nemlig om kapitalisme og områderne omkring.
Bagefter tog jeg på arbejde og fandt ud af at mit arbejdstøj var pist forsvundet. Efter nu at have været i netto et par måneder, har jeg endnu ikke fået skab. Selvom to af de, der er startet efter mig, begge har fået et skab. Jeg er ikke bitter det er ikke det... Måske bare knap så fedt det er 2. gang man står og ikke kan finde sin ellers identistiske t-shirt og fleece med tilhørende navneskilt, kuglepen og hobbykniv ;)
I dag var faktisk en god dag på arbejdet ellers. jeg var fresh og i godt humør, hyggede med de søde kollegaer, når jeg ellers ike ekspederede kunderne. I dag var stregkoderne søde, bortset fra én. Agurkerne. Uhhh. Men hvad har jeg så fået ud af det? Jo jeg kan nu den mange-cifrede stregkode på agurker til 7 kr. i hovedet. Noget af et scoretrick ikke sandt? ;)
Nu skal der proppes i hovedet med diverse udsunde sager og i morgen er jeg så klar på en 'koncept- og idéudvikling'-workshops-weekend på gymnasiet. Jeg er endnu ikke heeeelt sikker på hvad vi skal lave. men jeg har bare den der fornemmelse af at det bliver pisse fedt. 
Vi ses og god weekend til jer alle!


LML
Johanne Skærbæk