lørdag den 30. marts 2013

Det er lørdag og lørdag er normalt bare godt

Så blev det endelig engang lørdag og det er jo med blandede følelser, da vi er meget tæt på enden af ferien(selvom jeg måske ikke har holdt så meget, fordi jeg har arbejdet stort set hver dag), men til gengæld er det lørdag og lørdag er normalt bare godt. Og denne dag er ingen undtagelse.
Min mor og mig var til 'bodyflow', en fitness-form-hold-ting, der er en blanding af thai chi, yoga og noget mere fancyt i den dur. Det var dejligt og jeg skulle have gået i gang lang tid før. Har holdt sådan en slags pause fra Key2fitness på cirka 2 år eller sådan noget, fordi jeg mistede motivationen og var på efterskole osv. Så til jul cirka, blev jeg så medlem igen og jeg har ikke været der meget må jeg sige, men nu føler jeg endelig jeg er kommet i gang igen og har lysten og motivationen til at komme derop. Jeg var også til yoga i, jeg tror det var onsdag, hvor mine muskler føles helt som gelé bagefter. Tror det er virkelig godt, at jeg får strukket lidt ud, brugt min krop, tænkt og lavet noget andet og stresset af, for det kan man vist godt sige jeg har været plaget af det forgangne år.
 bagefter smuttede mig og min mor lige op på torvet, hvor der hver lørdag og onsdag er torvedag. Vi købte en buket blomster for min farmor og farfar til min mormor, der fylder 80 i dag. Vi købte også lidt nødder og scones (uh det er godt!). Så tog vi til Torvebyens NETTO aka min arbejdsplads og for en enkelt gang stod jeg på den anden side af kassen med 3 hindbærbusk-planter, avocadoer til gucamole, peberfrugter til tunmousse, bananer og digestive kiks med chokolade!
Så cyklede jeg glad hjem på min cykel med den nypyntede cykelkurv gennem det lidt for kolde vejr og nu sidder jeg her og hører 30 Seconds To Mars´ nye single  'Up In The Air' og 'Gå Med Dig' på replay - de er ret så gode! Der var også en sang til Bodyflow, som var vold god og jeg lagde mærke til én sætning og jeg har LIGE fundet den! Så glad :D Love Love Love - Avalanche City Jeg kan desværre ikke finde dem på Spotify.
Senere i dag står den på 3xfødselsdag! Først min nu 80-årige mormors, hvor vi skal ud at spise med Price (hehe). Bagefter 2x18-års med Camilie fra min klasse og en, der hedder Katrin. Kommer desværre senere pga mormor, men jeg glæder mig!



Forresten har jeg nu også fået farvet mit hår! Det er ikke blevet sådan helt hvidt agtigt, men bare lysere og det ser vrkelig naturligt og jeg er faktisk helt vild med det. Tror dog jeg farver det lysere endnu, når jeg skal farve det næste gang.
Nu vil jeg smutte i bad, for jeg skal afsted igen om lidt igen allerede og jeg skal både finde ud af hvad jeg skal have på til 18-års og 80-års og det er en større udfordring må jeg nok sige!

LML
Johanne Skærbæk