torsdag den 7. marts 2013

Uge 10

I dag var både dagen hvor vi fik karakterer og også dagen som enhver humanist frygter: 2 moduler biologi og derefter 1 modul fysik. Ja hvis du er humanist, hhx´er eller måske sproglig, sidder du sikkert ligesom mig og får kuldegysninger og hvis du derimod er htx´er eller naturvidenskabelig så får du sikkert kuldegysninger af begejstringen for sådan en dag. 
Den har været en ret så hård uge i det hele taget. Jeg tror ikke rigtig nogen ved hvorfor helt, men et eller andet har bare gjort den møg kedelig og øv og jeg må indrømme, at jeg selv, trods alle de forårsglade mennesker omkring, har forsvundet lidt i et hul af tristhed. Men det skal også til engang imellem går jeg udfra! Jeg blev også i lidt bedre humør, da min mor tog nogle billeder af mig med mine hat og min far kom ind og fjollede med alle mulige skøre hatte og også i dag da vi efter en laaaang pause fra idræt, spillede basket. 
Jeg ved heller ikke helt selv hvad jeg skal synes om mit valg tirsdag. Det var sådan, at vi havde fri fra engelsk da de ikke har fundet en ny lærer til os efter Malene er taget på barsel(de har jo også kun vidst det i 3 måneder) og jeg kunne jo så lige se vi skulle have fysik som den første time. Den skipper jeg så lige og får fravær, men er så totalt overskudsagtig i stedet og løber en tur. Virkelig skønt! Trods min ret så dårlige form, var det nok mere produktivt end en fysiktime alligevel.
Men nu til lidt karaktersnak. Jeg holdt den ret stabilt. Gik ned i to (fysik en af dem - surprise), 3 helt nye og op i én. Mange var med pil nedad, men det var jeg godt klar over, for min indsats har nok ikke lige været helt vildt meget med og ikke mindst meget ustabil i min præstation. Men sådan er det nu engang, for kan ikke ligge skjul på, at gymnasiet stadig ikke helt har fanget mig. 
Til sidst vil jeg lige slutte af med at sige jeg har set Les Miserables(ja istedet for at lave lektier, jeg skammer mig forfærdligt...). Og nej ikke den nye. Det var den jeg troede jeg havde fået fat i da jeg dengang downloadede den, men efter at filmen har været i gang i cirka en halv time er der stadig ingen sang og det viser sig jeg har fået fat i en ældre version. Den var uden tvivl også god, men havde nu forberedt mig på en storslået, følelsesladet oplevelse og havde ligesom valgt det rigtige tidspunkt t se den på. Det er nok bare karma, der straffer mig for at have downloadet ulovligt. 
Skal dog siges, at jeg lige har downloadet den nye hæhæ ;)
Bliver også i et øjeblik taknemmelig og glad for at vi i dagens samfund bare kan google alt, vi har alle vores informationskilder lige foran os(også en ekstra goodie til os dovne unge). Jeg fandt fx ud af dette var uge 10.


Du skal selvfølgelig se nogle hattebilleder: 

Hvordan har din uge været? Presset, forårspræget, kedelig?
LML
Johanne Skærbæk