Hold da op, så blev det fredag. Første forestilling i morgen. Det er begyndt at kunne mærkes på hovedet. Det store pres og den høje koncentration og for lidt søvn. Der er stadig en del scener der mangler og frustrationen, over ikke rigtig at kunne huske, de replikker der bliver fortalt, er ret stor. Man vågner dog op med godt gåpåmod. Op til frokost, hober det sig dog op. Man kan mærke på ham der spiller Nemo, at presset på ham er alt, alt for stor. Han kan huske lige så lidt som mig og hans humør og tilstedeværelse er så godt som ikke-eksisterende. Middag og efter middag ender med et mindre sammenbrud. Men selvfølgelig er Roomie der og trøster :) <3 Thank god for sending an angel! Humøret er hurtigt oppe igen og efter en tur til brugsen er hovedet renset helt mirakuløst.
Så sørg for, at hvis nu frustrationerne bare hænger dig op til over håret, bare at få det ud, lige at give slip. Om end ikke bare et øjeblik! Det er vigtigt og befriende.
Nu må vi se hvordan det går med de afsluttende prøver, men lige nu er jeg fyldt med optimisme :)
I hvilken situation har I været mest pressede?
LML
Johanne Skærbæk
