torsdag den 24. januar 2013

Lortedag.

Hold da op for en stresset uge! En lidt ond cirkel. For jeg har bare ikke kunnet få ordentlig med søvn noge af dagene, så er bare fortsat i det samme trætte spor. Jeg har også helt glemt at tage billeder af dagens outfit eller andet for den sags skyld og mit værelse ligner et bombet lokum.
Men det var slet ikke det jeg ville skrive om :) For jeg har nemlig en masse andet at fortælle dig!
I går var der åbent hus på KG, hvor der var tonsvis af forhåbentlig nye elever, der kom og så skolen og her var jeg blevet spurgt af vores forhenværende musical-intruktør, som jeg vist også sagde, om jeg ville være med i at fremvise noget om aftenen. Og det ville jeg selvfølgelig godt! Lige fra skolen sluttede, øvede vi og vi spillede det to gange. Det blev faktisk super fedt og intenst og pisse sjovt at prøve, men kunne godt mærke min træthed påvirkede mig til ikke at kunne den helt gas. Noget andet godt var at det var rigtig kvalitetstid med de stykker der ellers var med til det, føler endelig jeg er ved at blive en del af holdet, når jeg nu endelig har kunnet snakke lidt med dem.
Så var der i dag, der begyndte åndssvagt stresset -  jeg fik hverken morgenmad eller børstet tænder (og for det ikke skal være løgn, børstede jeg heller ikke tænder i går aftes, fordi jeg bare gik direkte i seng) og jeg nåede ikke op på kontoret, for at sige godmorgen, så det var ikke så godt. Billedkunst var det første fag og der skulle vi selvfølgelig have test i noget, jeg ikke havde fået læst pga der var vold meget og jeg simpelthen ikke kunne overskue at skulle lave lektier der om onsdagen. Jeg kunne dog noget af det andet i prøve og fik da også svaret ret fyldigt på de fleste spørgsmål.
Da den time var overstået, var det så til den generalforsamling, jeg havde ventet så længe på. Mig og min veninde havde planlagt at stille op som henholdvis menigt medlem og sekretær. Det gik ikke lige så godt XD men det gør ikke så meget, mine konkurrenter var virkelig gode og jeg holdte nok ikke den bedste tale nogensinde. Lige da jeg gik tilbage tænkte jeg på alt det jeg havde forberedt, men glemte. Fuck også.
Nu kommer vi nok til det mest nederen punkt for mig. Da vi kom fra generalforsamlingen, skulle der vælges nye elevrådsrepræsentanter. Jeg blev ikke genvalgt. De to, der er blevet valgt i stedet er helt klart virkelig gode uden tvivl og som den ene sagde, så skulle der gives plads til nogen andre også fik lov til at prøve(hun var ny og den anden har siddet dette halve år). Det er jeg helt enig og jeg har selv søgt noget mere entusiasme i vores klasse. Der det så rammer mig ret hårdt, er at det er noget jeg virkelig gerne vil. Og vil mere med end bare sidde som elevrådsrepræsentant. Samtidig, til forskel for de to nu, siger jeg faktisk noget. Jeg tror slet ikke klassen har set mig arbejde med sådan noget og hvordan jeg arbejder med det. De har aldrig set mig i sådan en situation og hvor engageret jeg er i det.  Det lyder sikkert rigtig se mig, se mig-agtigt, men det er slet ikke sådan jeg vil være eller er. Men når jeg føler noget for noget, så føler jeg det virkelig også og det at skabe den bedste skole sammen med teater, er en af de ting jeg virkelig føler for, så jeg kan ikke lade være med at blive ked af det og stødt.
Det virkede også bare lidt som om de havde bestemt sig på forhånd, så det var lidt lige meget hvad jeg sagde.
Til generalformsalingen var det dog meget mere fremtrædende. Jeg synes ofte man ser, at det bliver afgjort på popularitets-faktor istedet for hvem der faktisk kan varetage opgaven bedst. Mange af dem der blev valgt til de andre udvalg, overraskede mig virkelig og var ihvertfald ikke lige dem jeg selv stemte på. Men er super glad for fx. den nye elevrådsformand! Pisse dygtig!
Men god nyhed er, at jeg trods at jeg ikke lige planlagde det, kom med i grønt flag-udvalget. Konkurrencen var nok heller ikke så stor, men ikke desto mindre er jeg glad for at være med! Det går kort ud på at skabe en bæredygtig skole og jeg glæder mig til at få indført så meget papir- og bogfri undervisning som muligt og i stedet få det på computer.

Jeg må vel bare steppe mig lidt op til næste år og vise dem hvad jeg duer til. Der er bare lang tid til og jeg synes lige det var begyndt at gå den rigtige retning... Heldigvis er det fredag i morgen, jeg har skønne venner, er med i Grønt Flag-udvalget, blev valgt til at spille til åbent hus bland mange og jeg skal ind og se Love Never Dies på lørdag. Feel good.

Er du engageret/med i noget på din skole/arbejdsplads?

FML
Johanne Skærbæk