lørdag den 20. oktober 2012

Ferien er snart ovre!

Åhh ja så er ferien snart overstået. Og det er sjovt, for på efterskolen, kan jeg huske hvor nødigt man ville have ferier. Men nu? Nu skriger ens hoved og krop på weekender og ferier. Og søndag er jo sådan stadig en feriedag, men den skal vi jo bruge på de lektier, man ellers kunne have lavet i den hele den ferie man lige har haft ehehe. Ej det bliver også meget godt at komme tilbage til klassen må man jo sige og vi er nu også et skridt tættere på at få manuskript og roller i musicalen, men jeg savner altså bare ikke fysiktimerne må jeg sige. Det har været rart at få den første rigtig lange pause fra gym. Sådan lige træde et skridt tilbage og lige komme med igen og lige få lov til og have tid til at slappe af og gøre nogle ting man ellers ikke lige kunne. Det har jeg ihvertfald kunne mærke, at det har været rart, har nok været ramt af en mindre portion stress fra sommerferien af(hvor mærkeligt det end lyder)
Nu har jeg jo faktisk gået 2 måneder på gymnasiet og det er lidt mærkeligt. Det føles som om det hele er blandet lidt sammen og dagene egentlig bare er gået. Det har dagene nok også været lidt nødt til, når der er nogle ting man bare ikke gider, men skal igennem alligevel og lige pludselig ligner hverdagen rigtig meget hinanden. Man står(for sent) op, man tager i skole, har nogle timer, prøver at følge med, spiser i kantinen, har nogle flere timer, man prøver nu bare at kæmpe sig igennem og til sidst har man fri kl 15.30, så tager man hjem (eller som et dejligt afbræk til musical), så kollapser man på sengen og bliver der, til aftensmaden er serveret, så får man lige akkurat lavet lektier med tanken om: "Jeg gider ikke det her, jeg gider ikke det her" og så til allersidst får man enten slæbt sig ordentlig tid i seng ellers kommer man alt for sent i seng og så kæmper man sig træt ud af sengen næste dag. Ja, jeg har det sgu nok lidt svært med det gymnasie der, det er sgu lidt trivielt. Men sådan er det vel. Så er der sådan noget som musical, elevråd og de gode timer som samfundsfag, man så nyder. Det bliver nok lidt sjovere når alle de fag man bare ikke kan lide her i grundforløbet er overstået :) Ja og de fag kunne jeg komme ud i en længere diskussion om at de er til for ingen nytte, men altså det lader jeg nu være med ;)
Jeg håber lidt jeg lige kan nå, inden ferien er helt færdig, at læse den bog jeg er i gang med, færdig. Jeg er gået i gang med den her bog om Mira. Det er en serie på 3 bøger og jeg tænkte: "Nu læser jeg 2´eren færdig og så kan jeg læse Harry P og have tid, når skolen begynder igen" Men næh nej sådan skulle det ikke gå! Bogen sluttede selvfølgelig med at hun blev taget som slave og så er man jo bare nødt til at finde ud af hvad der sker med hende Mira der. Så nu har jeg brugt hele dagen, indtil vi fik gæster på at læse. Det er bagdelen ved at have en god bog - man læser slet ikke hurtigt nok til at kunne finde ud af hvad der sker og man er jo bare nødt til at læse videre. Men den er virkelig god, kan virkelig anbefales! Den første hedder 'Dæmonernes hvisken' og de bliver kun bedre hen af vejen(ligesom Harry Potter ;)). Især 3´eren, den er simpelthen bare så spændende!
Nå, jeg plaprer jo bare afsted! Så nu lader jeg det være og må så senere lave et indlæg om bøger og det at læse! :D

Er du typen der elsker at få en god oplevelse ud af en bog eller den som aldrig åbner en bog, medmindre man er tvunget til det?

LML
Johanne Skærbæk